Efteruddannelse i engineering
Fagdidaktisk kompetenceløft
Det er målet, at engineering-metoden på sigt skal udbredes til gymnasier i hele landet. Dette vil ske gennem efteruddannelse af lærere fra hele den naturvidenskabelige faglærergruppe. Desuden inddrages gymnasieledelserne i efteruddannelsesindsatsen.
Efteruddannelsen i engineering veksler mellem workshops ude af huset og praksisperioder på gymnasierne, hvor lærerne udvikler og afprøver deres egne engineering-forløb.
Kurserne afholdes i samarbejde mellem Engineer the Future, forskere og efteruddannere fra bl.a. VIA University College og Københavns Professionshøjskole.
Fra 2023 starter den nationale efteruddannelsesindsats. Hvis du er interesseret i at høre mere om mulighederne for efteruddannelse i engineering på dit gymnasium, enten som et fuldt kompetenceudviklingsforløb eller kortere workshops, kan du kontakte seniorkonsulent Anne Hansen.
Evalueringen viser
Fra 2019-2022 har der været gennemført to efteruddannelsesforløb som pilotprojekter i henholdsvis Region Midt og Region Hovedstaden. Evalueringerne herfra viser bl.a., at engineering:
- i særdeleshed bidrager til metodekendskab og undersøgelseskompetence
- udvikler elevernes generiske kompetencer (problemløsningsevne, kreativitet/innovation, samarbejde og vedholdenhed)
- tilfører flere frihedsgrader til det undersøgende arbejde i naturfagene
- åbner for lærernes brug af det gruppe- og projektbaserede læringsrum, som traditionel undervisning med deduktive læringsstrategier ofte ikke benytter
- skaber motivation og engagement hos eleverne.
Samtidig identificerer evalueringerne også en række udfordringer for lærerne forbundet med implementeringen af engineering i undervisningen i naturvidenskabsfagene, bl.a. at:
- undervisningen på stx ofte prioriterer et fagligt indholdsfokus på bekostning af naturvidenskabelige metoder og de fire naturvidenskabelige kompetenceområder
- engineering ofte bliver implementeret som en anvendelse af allerede tillært faglig viden snarere end som et middel til faglig viden
- at EDP-modellens forbedringsfase i nogen grad eller helt udeblev i flere af de observerede engineering-forløb
- at mange lærere mangler erfaring med at håndtere de åbne læreprocesser i engineering-forløb.
Slutevalueringerne fra pilotprojekterne i Region Midt og Region Hovedstaden peger på, at lærerne ser engineering som en vej til at styrke elevmotivationen, samtidig med at de øger elevernes udbytte af det fagfaglige indhold:
- Alle lærere (29) svarer, at de er overvejende eller helt enige i udsagnet om, at eleverne er blevet bedre til selv at undersøge og håndtere naturvidenskabelige metoder.
- Hhv. 60 og 66 pct. af lærerne svarer, at eleverne lærte nyt fagfagligt indhold gennem engineering-aktiviteterne.
- Hhv. 75 og 90 pct af lærerne mener, at engineering understøtter læring af 'centralt fagligt indhold'.
I alt 824 elever elever har deltaget i evalueringen af pilotprojekterne i Region Midt og Region Hovedstaden. Her peger svarene på, at eleverne får et stort fagligt udbytte, får øget deres motivation og samtidig får trænet en række generiske kompetencer. Således svarer:
- godt to tredjedele af eleverne, at de er overvejende eller helt enige i udsagnet om, at engineering-opgaverne hjalp dem til at forstå andre dele af faget, at de lærte en masse fagligt i forløbet.
- hhv. 86 og 82 pct. af eleverne, at engineering var med til at skabe en god variation i undervisningen.
- hhv. 83 og 87 pct. af eleverne, at de var nødt til at arbejde sammen for at løse problemstillingen.
- 77 pct. af eleverne, at de lærte ikke at lade sig slå ud af, at tingene ikke lykkes i første omgang.
- hhv. 69 og 79 pct. af eleverne, at de blev bedre til at arbejde innovativt og problemløsende.
Kontaktpersoner
Engineering i gymnasiet er finansieret af Region Midt og Region Hovedstaden.
