Rapport: Midtvejsevaluering af Engineering i Skolen

Midtvejsevaluering viser motiverede engineering-lærere

RAPPORT

EVALUERING

3. november 2022

Engineering giver mening for lærerne – og løfter kvaliteten af deres undervisning

Midtvejsevalueringen af projekt Engineering i Skolen viser, lærerne er stærkt motiverede for at arbejde med engineering og tilfredse med den kompetenceudvikling, de har fået. Lærerne oplever, at de er blevet bedre til at undervise i designprocesser og gennemføre undersøgelses- og problembaseret undervisning. De kan nu også i højere grad vejlede og facilitere elevernes arbejde. Samtidig er det lærernes klare vurdering, at engineering gør eleverne bedre til naturfag – og styrker deres kreativitet og innovationsevne.

Rapporten peger også på, at det er afgørende med opbakning fra skoleledelsen, tilstrækkelig med forberedelsestid, tilgængelige materialer og gode fysiske rammer. Den mere langsigtede forankring af engineering på skolerne kræver desuden et stærkt samarbejde mellem skolerne og kommunens forvaltning, fx via en kommunal naturfagskoordinator.

VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, har udarbejdet evalueringen. Den bygger på spørgeskemaundersøgelser og casebesøg blandt lærere samt interviews med lærere, ledere og repræsentanter for de kommunale forvaltninger.

Læs hele rapporten:

Rapport: Midtvejsevaluering Af Engineering I Skolen, Nov 2022  

Kontaktperson

Anne Dorte

Anne Dorte Spang-Thomsen

Seniorkonsulent og programleder for Engineering i Skolen

  • Astra
  • KP-Københavns Professions Højskole
  • Engineer the Future logo
  • Villum Fonden
  • VIA-University College