Rapport: Implementering af Engineering i Skolen

Erfaringer og anbefalinger

RAPPORT

EVALUERING

14. juni 2023

Formål

Formålet med evalueringen er, at undersøge lærere og skolelederes oplevelser og erfaringer med kompetenceudviklingsforløbene i projektet Engineering i Skolen. Evalueringen fokuserer på forløb i årene 2020-2022, og de tre forskellige modeller: 3-årigt, 1-årigt og ½-årigt.

Hovedresultater

Indhold og opbygning af  kompetenceudviklingsforløbene
Der er overordnet stor tilfredshed med kompetenceudviklingsforløbenes indhold:

  • Den didaktiske stilladsering
  • Det faglige indhold
  • Den praktiske afprøvning
  • Tid til planlægning af egen undervisning
  • Fagteamsamarbejdet med kolleger, der, ifølge lærerne, understøtter udviklingen af et fælles sprog med kolleger om engineering-didaktikken.

Sammenligning af kompetenceudviklingsmodeller
Evalueringen peger på, at der er sket en stor udvikling over tid i kompetenceudviklingsmodellerne. Desuden er forløbene i praksis blevet udmøntet forskelligt i kommunerne afhængigt af lokale vilkår og strukturer. Kompetenceudviklingsmodeller fremstår dermed i evalueringen ikke som statiske og klart afgrænsede modeller, hvilket begrænser muligheden for en skarp sammenligning af modellerne.

Evalueringen viser, at den investerede tid i implementering, forankring, prioritering af naturfaglig netværksdannelse og fagteamkultur lader til at være mere vigtige for bæredygtigheden end længden på det individuelle kompetenceudviklingsforløb.

De kortere kompetenceudviklingsforløb på 1 eller ½ års varighed har gennemgået flere kvalificerings- og  justeringsprocesser både på design og  materialeindhold. Der kan ikke identificeres væsentlige forskelle i tilfredsheden blandt lærerne, der har deltaget i de forskellige  kompetenceudviklingsmodeller.

Dette kan relateres til:
- En positiv løbende justering af indholdet på  workshopdagene fra et teoretisk til et mere  praksisnært fokus på de afholdte workshops
- Et opdateret udbud af færdige engineering-forløb til flere niveauer og klassetrin (inkl. hjemmeside af høj kvalitet)
- Et tilbud om materialekasser som praktisk hjælp til at komme i gang.

Muligheden for sparring og supervision fra erfarne læreruddannere, vejledere eller erfarne kolleger samt fælles afprøvninger fremhæves som vigtige. parringelementet i de første år af projektets levetid.

Rapport: Implementering af Engineering i Skolen

Evalueringen er gennemført af Ph.d. og lektor i forandringsledelse Christina Dahl Madsen samt Ph.d. og projektleder Signe Herbers Poulsen, der begge er ansat i VIAs efter- og videreuddannelse og er specialiseret i udvikling af samt forskning i efter- og videreuddannelsesdesigns til fagprofessionelle i grundskole og dagtilbud.

Kontaktperson

Anne Dorte

Anne Dorte Spang-Thomsen

Seniorkonsulent og programleder for Engineering i Skolen

Det der med, at vi på tværs af matrikler og skoler har fået et sprog. Også med kolleger fra andre skoler. Vi har fået en platform, hvor ordet EiS [engineering i skolen, red], og hele den tankegang kan diskuteres.

- Læringsvejleder, fra interview i evalueringen

  • Villum Fonden
  • KP-Københavns Professions Højskole
  • VIA-University College
  • Astra
  • Engineer the Future logo