"En kaptajn kan også være en kvinde"

”En kaptajn kan også være en kvinde”

Vi har dem alle, og alligevel er vi blinde for dem. Stereotype forestillinger om køn, som vi ubevidst giver videre hver eneste dag. Sammen med 100 engineering-uddannede lærere og en gruppe forskere har vi taget livtag med kønsstereotyperne og skabt et kompetenceforløb for lærere. Konklusionen er klar. Selv små ændringer i din undervisning kan gøre en forskel.

Lad mig være ærlig. Det er ikke nogen nem opgave at integrere kønsbevidsthed i sin undervisning og ændre vaner i klasselokalet. Et af de store benspænd er som ofte manglen på tid, der kan få næsten alle gode initiativer til at føles som en uoverskuelig opgave. Til gengæld er den gode nyhed, at selv små ændringer kan gøre en forskel for eleverne.

Det er en af mange erfaringer vi har høstet, sammen med 100 engineering-uddannede lærere og kønsforskere fra Københavns Professionshøjskole, som vi har udviklet vores nye kompetenceforløb i kønsbevidst naturfagsundervisning sammen med.

Lærerne har deltaget i tre workshops, observeret og analyseret deres undervisning for at blive bevidste om kønsstereotyper i sprog, materialer og forskelle i forventninger til eleverne. En af de lærere, jeg mødte på pilotprojektet for to år siden, var Søren Lomholt. Han er udskolingslærer i matematik, geografi og fysik/kemi på Stokkebækskolen i Gudme. Søren gennemførte, som en af de første, kompetenceforløbet og forklarer, at han har tilegnet sig kompetencer og øget fokus på arbejdet med kønsbevidsthed i undervisningen. Han er blevet bevidst om brugen af kønnede ord, og hvordan han kan møde eleverne på baggrund af evner og interesser i stedet for kønnede forventninger. Han fortæller:

"Jeg ser mig generelt som fordomsfri og var overrasket over at have kønnede forforståelser og forventninger til eleverne i naturfagsundervisningen – som at drenge er bedre til at kode mikro:bit, og at en kaptajn per definition er en mand. At ’forskere’ eksempelvis er at foretrække frem for ’videnskabsmænd’ er en tankegang, jeg har indarbejdet i både mig selv og mine elever, og nu planlægger jeg nøje undervisningen med et bevidst blik på fordomme."

Men hvorfor er det så essentielt at øge fokus på kønsbevidsthed i naturfag – tænker du måske? Svaret er, at det vil støtte elevers lærings- og udviklingsmuligheder og øge deres trivsel. Forskning viser at:

• Hver femte 15-24-årige har oplevet at have svært ved at efterleve forestillingen om ”en rigtig dreng/pige”
• Piger og drenge, der er lige dygtige i naturfag, vurderer deres egne evner meget forskelligt
• Omkring 7. klasse mister mange piger interessen for naturfag
• Oplevelsen af pres og præstationskrav er kønnet. Over dobbelt så mange drenge som piger føler sig aldrig pressede.

Små ændringer gør en forskel

Kompetenceforløbet fokuserer på at gøre det komplekse konkret og enkelt at gå til, blandt andet ved at anvende metodekort med konkrete opgaver og cases, som kan bruges til at arbejde med kønsbevidsthed i lærerteams. Analyse og refleksion over undervisningsmateriale og sprogbrugen i klasselokalet hjælper til at blive opmærksom på, hvordan kønnede normer kommer til udtryk.

Et eksempel på et metodekort er:

Blandt de kønsforskere fra Københavns Professionshøjskole, vi har arbejdet tæt sammen med omkring udviklingen af kompetenceforløbet, er lektorerne Tekla Canger og Lise Aagaard Kaas. Lise pointerer, at kønsbevidsthed ikke bare er noget faktuelt, man kan tillære sig. Det kræver, at man reflekterer bevidst og systematisk over sin undervisning sammen med kompetente kolleger, man har tillid til. Derudover hejser hun et flag for kønsbevidsthed på et andet plan end den enkelte lærers undervisning. Det er nemlig også vigtigt, at skolen i sin helhed er opmærksom på problematikken:

"Det er vigtigt at se på, i hvilke sammenhænge vi opdeler og kategoriserer børnene efter køn, og om det virker begrænsende for deres deltagelsesmuligheder. Kønsbevidsthed handler om måder, vi indretter skole og undervisning på, om hvordan vi kommunikerer med eleverne, og så alt det andet, som også er en del af skolelivet, for eksempel børnefødselsdage, teaterstykker, uddannelsesvalg, fritidsinteresser. Så kønsbevidst undervisning vedrører faktisk hele skolekulturen – og dermed er det også en ledelsesopgave at sætte det på den pædagogiske dagsorden."

Engineer the futures kompetenceforløb gennemføres som kommunale indsatser i henholdsvis efterår 2023 og forår 2024. Forløbet er gratis, og skolen modtager økonomisk kompensation for vikardækning.

Kønsbevidst naturfagsundervisning er et samarbejde mellem Engineer the Future og Københavns Professionshøjskole, finansieret af Villum Fonden.

Bloggen blev oprindeligt publiceret i Folkeskolen d. 24. november 2023. Her kan artiklen kan tilgås via: ”En kaptajn kan også være en kvinde” (folkeskolen.dk)