Kommunale indsatser

Samarbejde om kompetenceudvikling, lederspor og øget motivation hos eleverne.

Engineering – en praksisfaglig tilgang til den motiverende skole

Måske er et samarbejde om engineering den rette vej for at skabe sammenhæng og mening i jeres kommunes skoleindsats?

Engineer the Future arbejder for at skabe plads til alle børn og unge i it, teknologi og science. Socio-økonomisk baggrund, kultur eller køn skal ikke være bestemmende for elevernes muligheder, og alle skoler og uddannelsesinstitutioner skal kunne gennemføre tidssvarende og motiverende undervisning.
Helt grundlæggende arbejder vi for, at alle skal have lige muligheder, og opdage – måske allerede fra første skoledag - at de er handlekompetente og kan være med til at gøre en forskel.

Omdrejningspunktet er engineering

Engineering-didaktikken er praksisfaglig og peger direkte ind i naturfagene, matematik og håndværk og design, og inddrager samtidig naturligt teknologiforståelse, makerspaces og åben skole-arbejdet.
Engineering-didaktikken tager udgangspunkt i autentiske og relevante problemstillinger, hvor eleverne designer og konstruerer konkrete prototyper.
Læs eventuelt mere: Engineering-didaktikken

Kompetenceudvikling og lederspor

Et samarbejde mellem jer som kommune og os, giver mulighed for en praksisnær kompetenceudvikling af lærere i engineering som praksisfaglig didaktik i et af de tre fagområder; naturfag, matematik og/eller håndværk og design.
Derudover tilbyder vi et lederspor, hvor vi understøtter skoleledelserne og nøglepersoner på skolerne og i kommunen (fx fagansvarlige, makerspaceagent eller fagkonsulenter) i implementeringen af engineering i skolens konkrete hverdag. Dette sker på baggrund af dels lokale data, der indsamles undervejs i samarbejdet og vil ligge til grund for fælles analyse og efterfølgende justeringer, og dels på baggrund af vores erfaringer med kompetenceudvikling i kommuner, siden vi startede udbredelsen af Engineering i Skolen i 2017.

Engineering i skolen er fondsstøttet, og det er gratis for kommuner at deltage.

Skal vi samarbejde?

For at vi kan samarbejde, er det vigtigt, at vores indsats harmonerer med de andre indsatser og fokusområder I som kommune arbejder med. Engineering skal ikke være ’noget ekstra’, men den ramme der skaber sammenhæng mellem det I allerede gør – så I kan gøre det bedre.

Skriv eller ring, så kan vi drøfte hvordan vi kan understøtte jeres vision, og se på muligheder for et fremtidig samarbejde.

Hvem er vi?

Engineer the Future blev stiftet i 2014 som Danmarks Teknologiske Alliance og består af ca. 50 partnere – der tæller både mindre og større virksomheder som Coloplast, LEGO, Ørsted, Novo Nordisk, Rambøll, A.P. Møller – Mærsk og Ticra, alle ingeniøruddannelser og KU Science samt en række interesseorganisationer med Ingeniørforeningen IDA i spidsen. Engineer the Future står på et stærkt grundlag af disse partnere, der aktivt bakker op omkring vores målsætninger, samarbejder på tværs af sektorer og er klar til handling på mange niveauer.

Engineer the Future har til huse hos IDA på Kalvebod Brygge i København og råder over ca. 14 konsulenter, som besidder en dyb faglighed inden for didaktik, engineering, naturvidenskabelige og tekniske fag i grundskole og gymnasiet, frivillighed, diversitet, inklusion, rollemodeller, studievalg, program- og projektledelse, strategisk udvikling, branding og kommunikation.

Engineer the Future arbejder nonprofit med det fokus at skabe positive forandringer for børn, unge, virksomheder og samfundet.

Hvad vil vi?

Vi vil skabe plads til alle børn og unge i teknologi og science – fordi der er brug for alles måde at tænke på.

Vi tager udgangspunkt i børn og unges perspektiv, og vi påvirker den virkelighed, de møder. Teknologi og science skal være fagfelter, som alle børn og unge har kompetencer til at tilgå – hvor de kan se, at de hører til, og hvor de både kan trives og bidrage til en bæredygtig udvikling af verden.

Vi tror på, at stærke kompetencer, dannelse og følelsen af at høre til i teknologi og naturvidenskab giver de bedste forudsætninger for, at børn og unge kan navigere i et moderne samfund præget af teknologi.

Det gavner den enkelte, som bliver bedre rustet til at handle i en verden, hvor teknologi og naturvidenskab i stigende grad skaber rammerne for vores liv, og som står styrket, når de får tilbudt flere mulige karriereveje og faglige identiteter i fremtiden.

Det gavner også samfundet. Flere unge skal vælge en uddannelse inden for science og teknologi, hvis vi vil komme samfundets og virksomhedernes mangel på ingeniører, it-specialister og naturvidenskabelige kandidater til livs. Allerede nu har danske virksomheder svært ved at få tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft, og Danmark vil mangle 13.000 STEM-kandidater i 2030, hvis ikke der sker radikale ændringer i de unges uddannelsesmønstre.

Engineer the Future arbejder med tre overordnede strategiske mål:

  1. Teknologi og science skal være for alle børn og unge.
  2. Alle børn og unge skal have stærke kompetencer inden for teknologi og science.
  3. Flere unge skal vælge en uddannelse inden for ingeniør, it og science.

Vi gør op med forestillingen om, at børn og unges manglende interesse er problemet – og retter fokus mod, hvilke muligheder og rammer de bliver tilbudt, og hvordan disse kan ændres, så science og teknologi reelt bliver for alle.

Hvad gør vi i grundskolen

Engineer the Future arbejder for, at børn og unge skal have mulighed for at lære, se og mærke, hvad science og teknologi er og kan tilbyde dem fagligt og personligt. I alle vores indsatser er vi optagede af at forstå vores målgruppes måde at tænke på. Vi tror på, at de mest holdbare og virkningsfulde løsninger udvikles, når børn og unges perspektiv inddrages i udviklingen af løsninger og indsatser.

Vi stimulerer børn og unges motivation bredt – og arbejder samtidig ud fra, at børn og unge har forskellige forudsætninger og behov, som vi skal tage højde for, hvis flere skal inkluderes i science og teknologi. Som vores nyeste studievalgskampagne fra 2022 siger det:

Engineer the future for everyone – vi har også brug for din måde at tænke på.

Vi sætter ind tidligt, så børn og unge møder en undervisning i naturvidenskab, teknologi og matematik, der vækker interesse, giver dem følelsen af, at fagene er vedkommende for dem og kan mestres. Og samtidig griber vi de unge, når de er tæt på valget af uddannelse. De skal have mere viden om, hvad science og teknologi er, og fagene skal præsenteres for dem, så det bliver en verden, alle børn og unge har mulighed for at føle sig inkluderet i.

Vi har en række forskellige indsatser, der dækker hele skolelivet: Vi tilbyder frivillige, skoletrænede rollemodeller fra bl.a. partnervirksomheder til at komme ud på grundskoler i regi af Book en ekspert-ordningen. I projektet Engineering i Skolen laver vi kompetenceudvikling af lærere og udbredelse af problembaseret og motiverende engineering-undervisning gennem årlige events, fx Engineering Day, og gratis undervisningsmaterialer. Andre indsatser sætter fokus på køn, klima og teknologiforståelse.

Strategi: Engineering skal kobles til praksisfaglighed

Engineer the Future arbejder for at engineering som praksisfaglig didaktik kan kobles til aktuelle strategier på skoleområdet – både nationalt og i de enkelte kommuner. Praksisfaglighed er et rummeligt begreb, som engineering-didaktikken kan kvalificere i STEM-fagene, så der kommer sammenhæng mellem en række presserende faglige udviklingstemaer, kommunerne alligevel arbejder med. Det gælder især makerspaces, teknologiforståelse, samt tværfaglighed med inddragelse af naturfag, matematik og håndværk og design. Vi ved fra evalueringerne af Engineering i Skolen 2, at det at koble engineering på andre udviklingsaktiviteter er en forankringsstrategi, kommunerne i forvejen gør brug af. Vi vil:

  • Udvide engineering-didaktikken, så den udfolder engineering som praksisfaglig didaktik på tværs af naturfag, teknologiforståelse, håndværk og design, matematik, makerspaces og skole-virksomheds-samarbejde.
  • Udvikle forskellige typer af praksisfaglige engineering-forløb samt understøttende ressourcer som metodevideoer, elev- og lærerrettede metodekort mv. samt et katalog med 30 engineering-udfordringer.
Struktur: Kompetenceudvikling i engineering skal være tilgængelig for alle lærere

Opbygning af engineering-didaktiske kompetencer skal være en mulighed for lærere i hele landet. Vi vil:

  • Stimulere forankring på professionshøjskolernes læreruddannelse og efter- og videreuddannelse.
  • Afdække og udvikle kommunale partnerskaber ud fra lokale behov.
  • Fuldføre forankringen i engineering-kommuner, der ikke er helt i mål i programmets første faser, bl.a. gennem kompetenceudvikling af ikke kompetence-udviklede lærere
  • Udbrede engineering gennem kompetenceudvikling af op til 1.000 lærere på skoler i op til 20 nye kommuner.
Kultur: Engineering skal forankres i en aktiv subkultur

For at engineering kan hænge sammen med alle de nye opgaver og udviklingsområder, som lærerne skal forholde sig til, er det afgørende, at didaktikken er noget, mange lærere har personligt ejerskab til og deler i et professionelt, fagligt fællesskab, uanset om deres kommune centralt har valgt at prioritere engineering eller ej. Vi ved fra slutevalueringen af Engineering i Skolen 2, at lærernes motivation er helt central for, at implementeringen af didaktikken bliver vellykket. Ligesom elever i hele landet skal kunne møde engineering i undervisningen, hvad enten det er inden for eller uden for skolens matrikel. Vi vil:

  • Stimulere engineering-netværk lokalt i kommunerne og opbygge et nyt nationalt netværk
  • Sprede engineering som praksisfaglig didaktik til mindst 95.000 elever årligt i 2027 gennem afholdelse af Engineering Day og Naturfagsmaraton.
Politik: Rammerne for praksisfaglig undervisning med engineering skal forbedres

Praksisfaglighed har aktuelt vind i sejlene politisk, og er blevet forstærket med Reformkommissionens anbefalinger af, at praksisfaglighed skal integreres i alle fag, og at der skal etableres en ny praksisfaglig ungdomsuddannelse, HPX.
Senest har børne- og undervisningsminister Mathias Tesfaye stillet i udsigt, at regeringen også vil finde midler til udbredelsen. Men fra forskning og praksis udtrykkes relevante faglige betænkeligheder ved begrebet – og de konkrete rammer skal være bedre, hvis lærerne skal kunne løfte opgaven med at gøre skolen mindre boglig, men lige så fagligt stærk. Der skal også være midler til det kapacitetsløft af lærere, såvel EVA som Reformkommissionen peger på, er nødvendigt.
Engineering som praksisfaglig didaktik er en del af løsningen, men der er brug for, at tydelige stemmer taler didaktikken op og giver den forrang i arbejdet med at kvalificere praksisfaglighed. Vi vil:

  • Gennemføre dagsordensættende kommunikationsaktiviteter i en bred vifte af medier.
  • Deltage i uddannelsespolitiske debatter og fora.
  • Løbende opsøge dialog og iværksætte fælles policy-indsatser med beslutningstagere og øvrige
    nøgleaktører i stat, kommune og øvrige organisationer.

Engineering i skolen er et samarbejde mellem Engineer the Future, VIA University College, Københavns Professionshøjskole, Professionshøjskolen Absalon, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Naturvidenskabernes Hus og Dansk Metal, finansieret af Villum Fonden og Novo Nordisk Fonden. 

Kontakt

Anne Dorte

Anne Dorte Spang-Thomsen

Seniorkonsulent og programleder for Engineering i Skolen

Nina

Nina Ahnstrøm

Uddannelseskonsulent

  • VIA-University College
  • Dansk Metal Logo@4X
  • Villum Fonden
  • Novo nordisk fonden
  • Naturvidenskabernes Hus Lilla RGB
  • PHA-Professionshøjskolen Absalon
  • KP-Københavns Professions Højskole
  • UCL Horisontal Logo Rbg
  • Engineer the Future logo