Pakken er på vej
Find undervisningsmaterialer her, så du er klar til Engineering Day
Velkommen til Engineering Day for mellemtrinnet
Dette undervisningsmateriale har til formål at give dine elever et forløb, hvor de arbejder med naturfaglig viden gennem engineering, og dermed udvikler og tester praktiske løsninger på konkrete samfundsudfordringer. Eleverne vil blandt andet træne deres modelleringskompetence, samtidig med at de arbejder med fagligt stof omkring friktion.
Materialet er bygget op med forskellige indholdselementer for at gøre det så let at gennemføre forløbet som muligt. Du finder det hele til gratis download her på siden.
Line, Lasse og deres klassekammerater er ved at planlægge en fælles fest, og bestiller skøre ting på nettet. De udfordres til at overveje hvilke tekniske løsninger der er udviklet for at transportere pakken fra fabrikken og hjem til dem.
I grupper skal eleverne undersøge materialer og konstruktioner, og derefter udvikle og konstruere en prototype, som kan flytte en pakke cirka 30 centimeter.
Eleverne undersøger, får idéer, konkretiserer, konstruerer en prototype og forbedrer den – alt sammen med fokus på samarbejdet i gruppen.
Forløbet har fokus på kompetenceområderne Undersøgelse og Modellering, og følgende færdigheds- og vidensmål berøres:
- Eleven kan udvikle enkle produkter/Eleven har viden om udvikling og vurdering af produkter.
- Eleven kan diskutere enkle modellers egnethed/Eleven har viden om muligheder og begrænsninger ved modeller.
Skriv dig op til vores nyhedsbrev herunder, så får du seneste nyt om Engineering Day samt praksisnære tips og tricks til din undervisning ca. 5 gange om året.
Engineering model
Engineering designprocessen består af 7 delprocesser, som du kan læse mere om ved at klikke nedenfor.
Engineering Day er en del af Engineering i skolen, som er et samarbejde mellem Engineer the Future, VIA University College, Københavns Professionshøjskole og Astra.
Engineering i skolen er finansieret af Villum Fonden.