
Bæredygtig boblevask
Engineering-forløb
Forløbsbeskrivelse
Forbrug er en global udfordring med store konsekvenser for miljø, klima og arbejdsforhold. I dette projekt udforskes en af de ældste kemiske processer: forsæbning. Eleverne skal selv fremstille deres egen sæbe ud fra naturlige fedtkilder og undersøge, hvilke fedtkilder der vil være mest bæredygtige både med henblik på miljø og økonomi.
De kommer til at arbejde både teoretisk og eksperimentelt med makromolekyler, kemiske reaktioner og esterforbindelser. Derudover skal de perspektivere til den globale debat om bæredygtighed.
Udfordring og produkt
Eleverne skal udvikle en opskrift på sæbe med en flot farve og behagelig duft fra æteriske olier. Sæben skal skumme.
Kernestof
- Eksempel på makromolekyler (fedtstoffer)
- Syntese
- Organisk kemi: anvendelse for stofklassen estere
Følgende faglige mål dækkes:
- anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
- indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
- gennemføre og vurdere beregninger ved undersøgelser af simple kemiske problemstillinger
- anvende fagets viden og metoder til analyse, vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske eller miljømæssige problemstillinger med kemisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger.
Fag
Kemi B
Omfang
12 lektioner à 45 minutter
Udarbejdet af
Monikka Bergstrøm Dyhr, Next Enghøj Gymnasium,
Forløbet er udviklet med støte fra Region Hovedstaden.