Engineering

Når elever arbejder med engineering, oplever de større motivation for og kan i højere grad se meningen med deres undervisning. De får mulighed for at udvikle kompetencer, der er nødvendige for at forstå, skabe og agere meningsfuldt i et samfund, hvor teknologi i stigende omfang er katalysator for forandring.

Engineering i skole og gymnasier

Vi understøtter via projekterne Engineering i skolen og Engineering i gymnasiet kompetenceudvikling af lærere samt læreruddannere på professionshøjskolerne. Ligeledes udvikler vi undervisningsmaterialer og materialer til lærerens forberedelse. Både didaktik og undervisningsmaterialer er udviklet i tæt samarbejde med fagdidaktikere fra læreruddannelser og universiteter og med lærere på skoler og gymnasier, ligesom vi har et mål om, altid at inddrage elevernes stemme i både udvikling og test af materialerne.

Rollemodeller, få inspirerende besøg i klassen

Book en ekspert er en gratis besøgsordning for grundskole eller gymnasiet, hvor eksperten kommer på besøg hos dig og din klasse – enten fysisk eller virtuelt.
Derved får eleverne bedre muligheder for at møde virkeligheden, hvilket er med til at løfte deres motivation, styrke deres faglighed, ligesom det bidrager til deres dannelse og chance for at trives i livet efter skolen.