Fundament for kampagnen

Udviklet i samarbejde med unge

Fundamentet for kampagnen er en stor analyse fra Epinion foretaget for Engineer the Future i 2021 samt kvalitative indsigter fra Fremtidsfabrik. Epinionsanalysen viser hvad unge lægger vægt på i deres studievalg, og hvordan de ser på uddannelser inden for ingeniør, it og science. Kampagnen er udviklet i tæt samarbejde med unge. Dels ved at inddrage Engineer the Futures eget ungepanel samt gennem løbende grundige test med unge, både dem der endnu ikke har valgt uddannelse og unge på ingeniør- og science-uddannelser.

Diversitet og fællesskab

Unge vil fortsat gerne gøre en forskel gennem deres uddannelse og job. De ved godt, at man med en ingeniør, it eller science-uddannelse kan bidrage til at redde klimaet og gøre verden mere bæredygtig.

De unge er stadig meget pressede if. til at vælge (det rigtige) studie. Dertil oplever mange det som et yderligere pres at skulle gøre så stor en forskel, som det er at redde klimaet eller forandre verden på andre måder. De vil gerne være med til at gøre en forskel – men den skal være konkret og opleves som opnåelig.

De unge er fortsat optagede af diversitet og inkluderende fællesskaber.

Vi har brug for din måde at tænke på

Hvis vi skal indrette verden så den passer til os alle, er der behov for, at vi får alle perspektiver med når vi designer løsninger på både store og små problemer. Vi sætter fokus på de ubalancer verden indeholder, og opfordrer unge til at blive en del af fællesskabet, der kan være med til at skabe løsningerne.

I kampagnen bruger vi virkelige udfordringer indenfor blandt andet sundhed, sikkerhed og teknologi for at vise, hvor der fortsat er rum for forbedringer og behov for ny løsninger. De konkrete cases er udvalgt i samarbejde med unge fra Engineer the Futures ungepanel og studerende på landets ingeniør og science-uddannelser.

Budskabet er: 

Vi har også brug for din måde at tænke på, så vi får udviklet gode løsninger til alle. Engineer the Future for everyone.

Kampagnen bygger på virkelige udfordringer

Vi har gjort os meget umage med at finde fakta, der bygger på valide data samt at få dem faktatjekket hos relevante organisationer. Nedenfor redegør vi for de kilder, vi bygger kampagnens udsagn på.

Der findes 9 former for prævention til kvinder og kun én til mænd (foruden sterilisation). Så kvinder har mange muligheder at beskytte sig, og bærer ofte et stort ansvar for sikker sex samt tager bivirkningerne. Måske er tiden kommet til at mænd får mulighed for at tage en større del af ansvar og bivirkninger? Måske skulle vi tænke på nye måder og finde flere muligheder for at alle kan vælge, hvordan de vil beskytte sig?  Det er da værd at tænke over og værd at finde nye løsninger på.

Kilde Sex og Samfund. Faktatjekket og bekræftet af Sex og Samfund.

På billedet er:
Rasmus, studerer Maskin og produktion på Aalborg Universitet.
Shantha, studerer fysik på Københavns Universitet.

Synshandicappede studerende hægtes af den digitale undervisning. Fordi der ikke er krav om digital tilgængelighed forhindres unge med synshandicap i at få samme udbytte af undervisningen som seende klassekammerater. 71% blinde og svagtseende studerende har problemer med digitale materialer.

Kilde Dansk Blindesamfund. Faktatjekket og bekræftet af Dansk Blindesamfund.

På billedet er:
Amalie, studerer it- og informationsvidenskab på Københavns Universitet.
Muhamad, studerer Software Engineering på Syddansk Universitet.

Mænd med type-2 diabetes har en overdødelighed på 75% blandt andet fordi de har det svært i mødet med sundhedsvæsenet. Svend Aage Madsen skriver, at statistikker, kvantitative og kvalitative analyser og erfaringer fra praksis har vist, at der er en række forhold, der er særlige for mænd, når det gælder sundhed og sygdomme. Måske skulle vi indrette sundhedsvæsenet, så det passer bedre til mænd? Hvordan skal fremtidens konsultation se ud, skal mænd kunne kontakte lægen på nye måder – eller måske i højere grad monitorere eget helbred selv? Vi har ikke løsningen, men vi er sikker på at der findes mange løsninger. Vi må tænke nyt og finde løsninger sammen.

Kilde Region H. Faktatjekket og bekræftet af Svend Åge Madsen, Forskningsleder Rigshospitalet og Formand for Forum for Mænds Sundhed.

På billedet er:
Shantha, fysikstuderende på Københavns Universitet.
Nanna, læser til Diplomingeniør i byggeteknik på Århus Universitet.
Rasmus, Maskin og produktionstuderende på Aalborg Universitet.

Pigmentering er en beskyttende faktor for kræft i huden, og derfor er der langt flere hudkræfttilfælde inkl. modermærkekræft blandt folk med lys pigmentering end mørk. Fordi der er flere tilfælde blandt folk med lys pigmentering end mørk er der i absolutte tal også højere dødelighed blandt lys pigmenterede, altså det totale antal.

Der er færre tilfælde blandt folk med mørk pigmentering idet de har en naturlig beskyttelse, men dem der får diagnosen har en relativ højere dødelighed. Måske skal vi finde ud af, hvordan vi opdager kræften tidligere? Måske skal vi finde nye måder at undersøge på, scanne eller noget helt tredje? Hvad ved vi? Vi ved, at vi har brug for nye måder at tænke på, nye teknologier og nye løsninger, så flere overlever kræft.

Kilde American Cancer Society. Faktatjekket og bekræftet af Kræftens Bekæmpelse

På billedet er:
Mathilde, studerer Bæredygtigt design på Danmarks Tekniske Universitet.
Ibrahim, studerer Pharmaceutical design and engineering på Danmarks Tekniske Universitet.
Isabella, studerer Robotteknologi på Syddansk Universitet.

Overproduktion er spild af ressourcer. Nyt tøj går jævnligt til spilde. Virksomhederne destruerer nemlig store mængder nyt, usolgt tøj. Affalds-rådgivningsfirmaet Econet har for Forbrugerrådet Tænk lavet en analyse af, hvor meget nyt tøj danske producenter smider ud. På baggrund af data fra perioden 2018-2020 viser undersøgelsen, at cirka 677 tons nyt tøj hvert år bliver smidt ud. Det svarer til cirka 2,7 millioner t-shirts om året.

Kilde Forbrugerrådet Tænk. Faktatjekket og bekræftet af Forbrugerrådet Tænk.

På billedet er:
Guillermo, læser til Diplomingeniør i bioteknologi på Professionshøjskolen Absalon.
Aitor, læser til Diplomingeniør i bioteknologi på Professionshøjskolen Absalon.