Engineeringmetoden finder vej til gymnasiet

18 millioner kroner i støtte over de næste fire år

PRESSEMEDDELELSE

3. april 2023

Ny undervisningsform finder vej til danske gymnasier

En fondsbevilling på 18 mio.kr. gør det nu muligt for elever og lærere at afprøve den såkaldte engineeringmetode i gymnasierne i stor skala over de næste fire år. Metoden vil betyde, at eleverne arbejder mere praktisk og udvikler løsninger på konkrete udfordringer. Det hele starter med at tilbyde lærerne en tur på skolebænken.

Naturvidenskabsfagene i de danske gymnasier får nu en saltvandsindsprøjtning, der kan bidrage til fornyet engagement og motivation blandt eleverne.

En samlet bevilling fra tre fonde på i alt 18 mio. kr. gør det muligt over de næste fire år at afprøve engineering-metoden på i alt 25 gymnasier over hele Danmark. Engineering vil sige, at eleverne skal løse konkrete problemer der er inspireret af ingeniørernes måde at arbejde på.

I første omgang får naturvidenskabslærere fra de 25 gymnasier tilbudt efteruddannelse, så de kan opkvalificere deres kompetencer og få værktøjer til at gøre undervisningen mere åben, problemløsende og elevinddragende. I projektperioden skal mindst 400 lærere enten på kursus eller gennemføre et af projektets kompetenceudviklingsforløb, og 14.000 elever skal gennemføre et engineeringforløb eller deltage i et engineering-event.

Formanden for Danske Gymnasier, Henrik Nevers, som også er er rektor på Roskilde Gymnasium, mener, at engineeringmetoden med dens case- og problemorienterede tilgang vil øge læringsudbyttet for eleverne:

”Vi har fokus på at udvikle undervisningen i naturvidenskabsfagene for at tiltrække så mange elever som muligt, og for at eleverne lærer så meget som muligt. Her kan engineering være en motiverende faktor, der samtidigt kan klæde eleverne på til deres fremtidige studier”, siger han.

Jeg vil helt bestemt gøre engineering til en del af værktøjskassen i undervisningen. Metoden giver et andet liv i rummet og tydeliggør for eleverne, hvordan faget kan bidrage til at løse forskellige typer af udfordringer.

- Line Søndergaard Kallerup, lærer Virum Gymnasium

Bruger hoved og hænder

Engineering er en anderledes praktisk måde at lære på, fordi eleverne, i modsætning til traditionel undervisning, skal konstruere deres egne løsninger på udfordringer fra den virkelige verden, typisk ved at bygge prototyper.

Hvordan designer man fx en lyssensor, der kan minimere energiforbruget i klasseværelset? Eller hvordan sammensætter man en energibar, der kan gøre turen i fitnesscenteret til en leg? Eller hvordan designer man en prototype af en PET-scanner?

I stedet for at lærerne står klar med alle svarene, skifter deres rolle til at vejlede og motivere. Eleverne søger selv viden, de eksperimenterer og observerer og arbejder med innovation og produktudvikling.

Lærer på Virum Gymnasium, Line Søndergaard Kallerup, har allerede deltaget i et prøveforløb og ser mange muligheder for engineering som didaktisk metode:

”Jeg vil helt bestemt gøre engineering til en del af værktøjskassen i undervisningen. Metoden giver et andet liv i rummet og tydeliggør for eleverne, hvordan faget kan bidrage til at løse forskellige typer af udfordringer. Udfordringerne relaterer sig oftest til deres hverdag og de elever, der har en mere eksperimenterende læringsstil blomstrer, når de arbejder på denne, mere kreative måde,” siger hun.

En analyse fra bl.a. Engineer the Future viser, at Danmark i 2030 vil mangle 20.000 personer med lange og mellemlange uddannelser inden for områderne ingeniør, teknik og it.

”Det er derfor centralt, at læreren evner at demonstrere de naturvidenskabelige fags relevans og giver de unge forståelse for, at professioner som kemiker, biolog eller ingeniør ikke blot fordrer evner, men også kreativitet og opfindsomhed,” siger Ghita Wolf Andreasen, direktør for den teknologiske alliance, Engineer the Future.

Alliancen er motor i projektet i samarbejde med et bredt partnerskab af uddannelsesinstitutioner og faglige foreninger.

Vi håber, at engineering med dens praktiske og konkrete tilgang vil øge elevernes engagement og interesse i de naturvidenskabelige fag både på de tekniske og almene gymnasier til gavn for hele samfundet

- Ghita Wolf Andreasen, Direktør for Engineer the Future

Allerede brugt i folkeskolen

Engineeringmetoden, som har amerikansk forbillede, er for længst introduceret i den danske folkeskole med det formål at fremme elevernes læring og løfte det faglige niveau i STEM-fagene - Science, Technology, Engineering, Mathematics. Gennem de seneste år har tusindvis af folkeskoleelever afprøvet ingeniørens arbejdsmetode - engineering.

Nu kommer også gymnasierne med. Og det gælder både STX og HTX. To pilotprojekter med efteruddannelse af lærere fra syv gymnasier forud for fonds-millionbevillingen, har givet blod på tanden på gymnasierne.
”Vi håber, at engineering med dens praktiske og konkrete tilgang vil øge elevernes engagement og interesse i de naturvidenskabelige fag både på de tekniske og almene gymnasier til gavn for hele samfundet,” siger Ghita Wolf Andreasen.

Se mere her:

Engineering i gymnasiet

Fakta:

Engineering i gymnasiet bliver til virkelighed takket være en bevilling på i alt 17,8 mio. kr. fra Villum Fonden, Lundbeckfonden og Novo Nordisk Fonden.
Engineer the Future er en bred alliance bestående af over 50 teknologistærke virksomheder, uddannelsesinstitutioner og organisationer.
Engineer the Future samarbejder om at løfte den teknologiske dannelse hos børn og unge samt at få flere unge til at søge mod de naturvidenskabelige og teknologiske uddannelser.
72 pct. af en årgang tager en gymnasial uddannelse. Den nationale ambition er, at der om 10 år er 20 pct. flere STEM-uddannede. STEM står for Science, Technology, Engineering, Mathematics.
Den såkaldte engineering designproces er oprindeligt udviklet i USA, og bygger på ingeniørens typiske arbejdsmetode. Eleverne skal løse en teknologisk problemstilling i en konkret og autentisk kontekst. For at løse udfordringen skal eleverne inddrage naturvidenskabelig viden i hele processen.

De 25 gymnasier, der deltager i det fireårige engineeringprojekt.