6. klasse i Skævinge viser, hvad der sker, når nysgerrigheden får plads i skolen

Hvad sker der, når elever ikke får svaret på forhånd, men selv skal undersøge, eksperimentere og bygge sig frem til en løsning? Mandag den 9. november åbner Kornmarkskolen i Skævinge døren til 6. klasses undervisning, når undervisningsordfører Matilde Powers (S), Dansk Metal og Engineer the Future kommer på besøg. Her skal elevernes praktiske arbejde danne afsæt for en samtale om nysgerrighed, praksisfaglighed og fremtidens folkeskole.

Fra spørgsmål til undersøgelse – og fra idé til løsning

På Kornmarkskolen arbejder 6. klasse med engineering-forløbet Bøvlet bagage som en del af Engineering Day. Eleverne tager udgangspunkt i noget, de kender fra deres egen hverdag: de mange ting, der skal transporteres mellem skole, hjem og fritidsaktiviteter.

Men løsningen får de ikke udleveret.

I stedet skal eleverne undersøge problemet, stille spørgsmål, se nærmere på eksisterende løsninger, udvikle idéer og bygge og afprøve deres egne prototyper.

Det er kernen i engineering-didaktikken: Faglig viden kobles med nysgerrighed, kreativitet og praktisk problemløsning omkring udfordringer, som eleverne kan relatere til. Eleverne skal ikke alene forstå verden – de skal opleve, at de kan undersøge den og være med til at forandre den.

Under besøget følger gæsterne elevernes arbejde og taler med dem om deres undersøgelser, valg, fejl, idéer og prototyper. Bagefter samles politikere, skoleledelse, lærer og organisationer til en rundbordssamtale om, hvordan skolen kan skabe mere plads til den undersøgende og praksisnære undervisning.

Nysgerrighed kræver plads

Besøget finder sted midt i Engineer the Futures landsdækkende indsats for at sætte børns nysgerrighed på dagsordenen.

En ny undersøgelse foretaget af Epinion for Engineer the Future viser, at 62 procent af forældrene oplever, at børn i dag har mindre tid og frihed til selv at undersøge, bygge og finde ud af ting, end de selv havde som børn. Samtidig oplever knap hver fjerde forælder i høj eller meget høj grad, at deres barns lyst til selv at afprøve og undersøge ting er blevet mindre, siden barnet begyndte i skole eller institution.

Det rejser et vigtigt spørgsmål: Hvordan skaber vi mere plads til børns naturlige nysgerrighed – ikke kun derhjemme, men også i skolen?

“Børn er nysgerrige. Men nysgerrigheden skal have noget at leve af. Når elever får lov til selv at undersøge et problem, stille spørgsmål, bygge noget, opdage at det ikke virker og prøve igen, bliver de aktive deltagere i deres egen læring. Det handler ikke bare om at gøre undervisningen mere praktisk. Det handler om at forbinde viden med nysgerrighed og give børn oplevelsen af, at de selv kan handle og skabe noget,” siger Hans Ubbe Ebbesen, direktør i Engineer the Future.

“Børn lærer på forskellige måder. Når vi giver plads til både det undersøgende, det praktiske og det boglige, kan flere elever opleve, at de hører til og kan bidrage. Besøget er en mulighed for at vise, hvordan det ser ud i praksis – og for at drøfte, hvordan vi skaber rammerne for mere af det,” siger Thomas Olsen, distriktsskoleleder på Kornmarkskolen.

Fra nysgerrighed i 6. klasse til fremtidens uddannelser

”Vi står midt i en vigtig debat om folkeskolens fremtid, samtidig med at ny teknologi stiller nye krav til de kompetencer, vores børn får brug for. Den udvikling skal vi møde med både faglighed, nysgerrighed og vilje til at tænke nyt. Og vi finder ikke alle svarene på Christiansborg. Derfor er det værdifuldt at komme ud i klasseværelset, møde eleverne og lytte til de lærere, skoler og organisationer, der arbejder med at omsætte ambitioner til undervisning i praksis. Det er en fælles opgave at skabe en skole, hvor alle børn får mulighed for at udvikle sig,” siger Matilde Powers (S).

Diskussionen er altså særlig aktuel. Folkeskolens kvalitetsprogram lægger op til mere praksisfaglig undervisning, samtidig med at uddannelseslandskabet står over for markante ændringer med indførelsen af den nye erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse EPX i 2030.

De børn, der i dag går i 5.-7. klasse, er blandt de første, der skal navigere i det nye uddannelseslandskab.

Derfor er det afgørende, at praksisfaglighed og teknologi ikke først bliver noget, eleverne møder, når de skal vælge ungdomsuddannelse. Allerede i grundskolen skal børn opleve glæden ved at undersøge, skabe, bygge og løse problemer – og erfare, at faglig viden kan bruges til noget.

“Hvis flere unge skal kunne se sig selv i de nye uddannelsesmuligheder, begynder arbejdet længe før, de skal vælge ungdomsuddannelse. Børn skal allerede i grundskolen opleve, at det er spændende at bruge både hoved og hænder, være nysgerrige og skabe løsninger på virkelige problemer. Det er den lyst, vi skal bygge videre på – ikke først forsøge at vække, når uddannelsesvalget står for døren,” siger Peter Faber, forbundssekretær for uddannelse i Dansk Metal.

Om Engineer the Future

Engineer the Future er Danmarks teknologiske alliance og samler mere end 50 virksomheder, uddannelsesinstitutioner og organisationer om at styrke børn og unges dannelse, kompetencer og handlekraft inden for teknologi og science.

Alliancen udvikler og gennemfører undervisningsindsatser, styrker lærernes kompetencer og bygger bro mellem uddannelse, forskning og erhvervsliv. Ambitionen er, at alle børn og unge får mulighed for at udforske teknologi og naturvidenskab og opleve, at de kan være med til at forme fremtiden.