Forældre mangler overskud til børns nysgerrighed

Hver anden danske forælder mangler overskud til deres børns nysgerrighed – skærmen har overtaget

En ny undersøgelse blandt 1.038 danske forældre foretaget af Epinion for Engineer the Future viser, at næsten hver anden danske forælder mangler overskud i hverdagen til at understøtte deres  børns nysgerrighed. Otte ud af ti oplever, at  passiv brug af skærme fylder den tid, som  børnene ellers ville bruge på selv at undersøge  nye ting, mens fire ud af ti forældre mangler  konkrete idéer til aktiviteter, de kan lave sammen med deres barn.

Tallene kommer, efter at PISA 2025 i september viste det dårligste danske resultat nogensinde. Ifølge VIVE, der står bag den danske del af PISA, er de 15-årige samtidig blevet mindre nysgerrige på læring og ny viden. Regeringen har efterfølgende foreslået et totalforbud mod mobiltelefoner og private skærme i folkeskoler og frie grundskoler. Epinions undersøgelse tager udgangpsunkt i forældre til børn i alderen 6-12 år og på forældrenes rolle i at understøtte og styrke deres børns nysgerrighed i hverdagen.

Med børns nysgerrighed menes den måde, børn naturligt stiller spørgsmål til verden omkring dem, undersøger, hvordan ting hænger sammen, og selv finder på løsninger. Forældrene er blandt andet blevet spurgt til den ugentlige understøttelse af aktiviteter, hvor barnet selv får lov at undersøge, bygge, eksperimentere eller løse et problem uden forælderens indblanding.

Kun hver sjette forælder mener selv, at de lykkes rigtig godt

Hele 84 procent af de adspurgte forældre mener i høj eller meget høj grad, at det er vigtigt, at deres barn bevarer nysgerrigheden over for naturvidenskab, teknik og hvordan ting fungerer. Men når de skal vurdere deres egen indsats med at understøtte børnenes naturlige nysgerrighed i hverdagen, er billedet et andet. Kun hver sjette forælder (17 procent) mener, at de lykkes rigtig godt med at understøtte den, og 18 procent svarer mindre godt eller slet ikke. Over for andre forældre er vurderingen endnu hårdere: Blot 5 procent tror, at andre forældre lykkes rigtig godt.

Når forældrene selv skal forklare, hvad der står i vejen, peger de på hverdagen. Næsten halvdelen (46 procent) nævner manglende overskud, skarpt efterfulgt af skærme og digitale medier (42 procent) og tid (40 procent). Syv ud af ti har svært ved at finde tid, og mere end fire ud af ti (42 procent) oplever i høj eller meget høj grad, at passiv skærmbrug fylder den tid, barnet ellers ville bruge på selv at undersøge og finde på ting.

"Der er blevet peget mange fingre ad forældrene i debatten om børns skærmbrug og faglighed. Men de bliver sjældent spurgt, hvordan de selv ser på det. Når man gør det, er svaret ret klart: De vil gerne, men hverdagen er fyldt op, og alternativet til skærmen kræver et overskud, som mange ikke har," siger Hans Ubbe Ebbesen, direktør i Engineer the Future.

Når børnene bliver ældre, tager skærmen over

Hvilken barriere der fylder mest, afhænger af barnets alder. For forældre til 6-9-årige er det især tiden: 44 procent nævner den, mod 34 procent hos forældre til 10-12-årige. Hos de ældste børn tager skærmen over. Over halvdelen (51 procent) af deres forældre nævner skærme som en af de største barrierer, mod 34 procent hos forældre til de yngre børn. Forskellen kan også ses i hverdagen. Hver femte forælder til et barn på 10-12 år har ikke lavet en eneste aktivitet med barnet i den seneste uge, hvor barnet selv fik lov at undersøge, bygge eller løse et problem. Det er mere end dobbelt så mange som blandt forældre til 6-9-årige (9 procent). Tallene rejser spørgsmålet om, hvad der sker med børns lyst til at undersøge verden i årene op mod teenagealderen, og om skærmdebatten også bør omfatte eftermiddagen derhjemme.

Mange forældre sammenligner også med deres egen barndom. Mere end seks ud af ti (62 procent) mener, at børn i dag har mindre tid og frihed til selv at undersøge, bygge og finde ud af ting, end de selv havde, da de var børn. Knap hver fjerde (23 procent) oplever desuden i høj eller meget høj grad, at barnets lyst til selv at afprøve og undersøge ting er blevet mindre, siden det startede i skole eller institution.

"Vi skal give forældrene handlekraften tilbage. Det gør man ikke med flere løftede pegefingre, men med konkrete redskaber og aktiviteter, der gør det  nemmere at give plads til børnenes naturlige nysgerrighed og de kompetencer, der følger med. Forældrene peger selv på, hvad de mangler. Derfor rækker vi i den kommende uge hånden ud til tusindvis af danske forældre med helt konkrete aktiviteter, de kan kaste sig over sammen med børnene med det samme," siger Hans Ubbe Ebbesen.

Fire ud af ti forældre mangler idéer

Selvom forældrene oplever barriererne tydeligt, er de også klare i deres svar på, hvad der ville hjælpe. Næsten halvdelen peger på mere tid (48 procent)
og konkrete aktivitetsidéer (45 procent). Fire ud af ti erklærer sig enige i, at de mangler konkrete idéer til, hvad de kan lave sammen med barnet, og seks ud af ti (61 procent) ville i høj eller meget høj grad bruge mere tid på den slags aktiviteter, hvis de havde idéer og redskaber til det. Det rejser spørgsmålet om, hvem der skal hjælpe forældrene, når de selv efterspørger konkrete idéer og redskaber.

Engineer the Future er Danmarks teknologiske alliance bestående af over 50 virksomheder, uddannelsesinstitutioner og interesseorganisationer. Vi arbejder for at teknologi og science skal være for alle børn og unge. Vi udvikler og driver indsatser der styrker alle børn og unges dannelse, kompetencer og virkelyst inden for teknologi og science.