Design en bæredygtig nødstrømsløsning - SEMCO-case
Engineering-case
Forløbsbeskrivelse
Stabil energiforsyning er afgørende på offshore-installationer – også når den normale strømforsyning svigter. I dette engineering-forløb arbejder eleverne med en autentisk udfordring fra Semco Maritime: Hvordan kan behovet for dieselbaseret nødstrøm reduceres uden at gå på kompromis med driftssikkerheden?
Eleverne arbejder som ingeniørteams med energi, effekt, energiomsætninger og nyttevirkning. Gennem eksperimenter, målinger og beregninger udvikler, bygger og tester de en prototype på en alternativ energiløsning eller et relevant delelement. Til sidst vurderer de med afsæt i deres egne resultater løsningens muligheder og begrænsninger i forhold til de virkelige krav på en offshore transformerstation.
Kernestof
Beskrivelse af energi og energiomsætning, herunder effekt og nyttevirkning, eksempler på energiformer og en kvantitativ behandling af omsætningen mellem mindst to energiformer.
Faglige mål
Følgende faglige mål fra stx-læreplan C-niveau anses for en del af dette forløb:
- kende og kunne anvende enkle modeller, som kvalitativt eller kvantitativt kan forklare forskellige fysiske fænomener eller kan føre til løsninger af problemstillinger, hvor faglige begreber og metoder anvendes
- kunne beskrive og udføre enkle kvalitative og kvantitative fysiske eksperimenter
- kunne perspektivere fysikkens bidrag til såvel forståelse af (naturfænomener) som teknologi- og samfundsudvikling
- kunne formidle et emne med et elementært fysikfagligt indhold til en valgt målgruppe.
Fra læreplanen på B-niveauet er der tilsvarende:
- kende og kunne opstille og anvende modeller til en kvalitativ eller kvantitativ forklaring af fysiske fænomener og sammenhænge
- ud fra grundlæggende begreber og modeller kunne foretage beregninger af fysiske størrelser
ud fra en given problemstilling kunne tilrettelægge, beskrive og udføre fysiske eksperimenter med givet udstyr og præsentere resultaterne hensigtsmæssigt - kunne behandle eksperimentelle data ved hjælp af blandt andet it-værktøjer med henblik på at afdække og diskutere matematiske sammenhænge mellem fysiske størrelser
gennem eksempler kunne perspektivere fysikkens bidrag til såvel forståelse af naturfænomener som teknologi- og samfundsudvikling - kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en valgt målgruppe
- kunne undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes.
Fag
Fysik C eller B
Omfang
14 lektioner à 60 minutter
Udarbejdet af
Gymnasielærer Pia Thomsen og undervisningskonsulent Mie Ljungberg Kristensen og Engineer the Future i samarbejde med Semco.
Hent materialet
PPT: Design en bæredygtig nødstrømsforsyning
SEMCOcasefilm
Bilag og filer til 3D-print
Forløbet er udviklet med støtte fra