Vandmændsdrager og flyvende nissehuer

3. årgang på Vestre Skole i Svendborg lærte en vigtig ting i engineeringprocessen: Det kræver mange undersøgelser at få ens idéer op at flyve.

- Nu ved jeg mere om, hvordan man skal tænke, når man får idéer. Det dur ikke bare at få idéer ud af den blå luft og opfinde noget helt vildt overdrevet. Man skal sætte en grænse for sine idéer, ellers kan man ikke få det til at virke. Man skal også være realistisk.

Asta Busck på 9 år var sammen med Marius Frausing blandt de 49 elever på Vestre Skole i Svendborg, der på tre engineeringdage i hver deres gruppe skulle bygge en drage.

Opgaven fra lærerteamet lød:

”I skal deltage i Vestre Skoles dragefestival på 3. årgang. Dragefestivalen går ud på, at I skal bygge jeres egen drage. I skal komme med idéer, skrive dem ned, teste, undersøge, hvordan drager flyver bedst, bygge dragen, forbedre, udsmykke, have det megasjovt og fortælle, hvordan det gik! Da det er første gang, mange af jer skal lave en drage, kommer I til at lave fejl. Dem skal I rette.”

Det vigtige og nye for 3. årgangseleverne under dragefestivalen var, at de her skulle bruge engineering design processens syv delprocesser til at få bygget dragen. Gruppearbejdet havde også stor betydning. De skulle hjælpe hinanden med at udvikle idéer og samtidig være parat til at indgå kompromisser.

- I starten skulle man få en idé og gå efter den, så skulle man tænke sig om og undersøge, om den kunne lade sig gøre. Så skulle man bygge dragen og ændre den, så skulle man udtænke en ny idé, bygge igen og lave om.  Den blev slet ikke, som man havde forestillet sig i starten, fortæller Asta Busck.

Masser af idéer

Idérigdommen viste sig at være stor i grupperne, og eleverne opdagede, at processen betød rigtig meget for resultatet af deres idéer. En gruppe endte med at bygge en drage med facon som en nissehue, og Marius Frausings idé var at bygge en vandmandsdrage. Men den idé endte efter en lang dag med undersøgelser, forsøg og diskussioner i gruppen med ikke at blive til noget:

- Den skulle være rund med haler nedad, som sad fast til en snor og kunne flyve helt lige. Det synes jeg ville være sejt. Men da vi lavede undersøgelser, fandt vi ud af, at det ikke kunne lade sig gøre. Så det endte med, at vi byggede en almindelig diamant-formet drage, fortæller Marius Frausing.

I Astas gruppe tænkte de meget over det drageskelet, de ville bygge:

- Vi var nødt til at undersøge konstruktionen først, dragen skulle have den rigtige form, den skulle være let og god at styre. Det er jo skelettet, der kan få dragen op og holder plastikken fast, så den ikke bare bliver for stor og blævret. Vi synes, at halen skulle være rigtig lang, men hvis den blev for lang ville den sno sig og sætte sig fast i dragen. Så vi klippede den over og satte noget på, så den ikke fløj ud til siderne.

Højt at flyve

Det er ikke let at bygge en drage, der kan flyve. Drager har, siden den første blev konstrueret i Kina for 2.500 år siden haft utallige udformninger, både vellykkede og mindre vellykkede og både højt- og lavtflyvende og sådan blev det også på Vestre Skoles dragefestival. Men det endelige resultat var alligevel ikke så afgørende for eleverne som selve processen, mener Asta Busck:

- Jeg kunne virkelig godt lide at arbejde på den måde. Man bliver meget mere selvsikker af det. Man har selvfølgelig brug for læreren en gang imellem til at forklare, hvad der var muligt, men det var sjovt at opdage, hvor meget man selv kan. Jeg kunne godt finde på at bruge processen i andre fag. Det har ændret min måde at arbejde på.

En blanding af fagene

Også Marius kunne lide arbejdsformen:

- Engineering er helt klart sjovere end almindelig undervisning. Engineering blander de fleste ting. Der er for eksempel både dansk, matematik og billedkunst. Man får pludselig brug for det hele på én gang. Jeg synes også, det var sjovt at opdage, at vi godt kunne arbejde alene og selv finde løsninger, siger Marius.

-Det føltes godt, og det føltes sjovt. Jeg var meget stolt, det skulle godt nok blæse meget, men vores kunne komme virkelig højt op, helt op over halvdelen af flagstangen, fortæller Marius.

Asta konkluderer:

- Det er ikke, fordi de andre timer er kedelige, men jeg kunne i hvert fald godt mærke, at den der uge var noget andet. Der var lidt friere tøjler. Jeg kunne godt tænke mig at prøve det igen, men så skal det ikke være noget, der skal flyve, hellere noget, der skal rulle.

Engineering Day er en del af Engineering i skolen, som er et samarbejde mellem Engineer the Future, VIA University College, Københavns Professionshøjskole og Astra, finansieret af Villum Fonden.