Mine elever bliver mere modige

Som underviser skal man være klar til at give slip på kontrollen, lyder det fra en lærer i udskolingen 

- Som lærer i udskolingen er det fantastisk motiverende at få lov at udfordre sig selv, sætte tingene fri og at tænke i nye forløb. Når vi arbejder med engineering, har jeg ganske vist ikke samme kontrol over, hvordan timerne udvikler sig. Til gengæld emmer klassen af både energi, frustration og begejstring. Det kan jeg rigtig godt lide.

Lærer Lasse Jensen har undervist i naturfag på Saltum Udeskole i Jammerbugt Kommune i 14 år. For ham er det et kæmpekick at arbejde med engineering, og han tilstræber at lave engineering-forløb med sine elever i 7., 8. og 9. klasse så ofte som overhovedet muligt.

- Udfordringen er, at selvom det er strukturerede forløb, så flyver tiden afsted. Når man afgiver lærerstyring, er man ikke selv helt herre over forløbet længere, eleverne fordyber sig, og der kan gå rigtig lang tid med opgaverne.

Til gengæld kommer anstrengelserne mangefold tilbage, når han ser, hvordan eleverne folder sig ud:

- Eleverne bliver livsduelige, modige personer, de kan indgå i et fællesskab og være kreative, selvstændige og problemløsende.

Lasse Jensen lægger stor vægt på værdien af, at engineering ikke kun tiltaler de bogligt stærke elever.

- Erhvervslivet efterspørger jo mange andre kompetencer end de boglige, og de elever, der har hænderne skruet rigtigt på, men måske ikke er så bogligt stærke, har kæmpeudbytte af at arbejde med engineering. De blomstrer virkelig og får selvtillid, også dem, der måske er hæmmet af ordblindhed eller andre udfordringer.

Dyk ned i didaktikken
Lasse Jensen opfordrer andre lærere, der gerne vil i gang med engineering, til først og fremmest at dykke ned i tankerne bag engineering-didaktikken for at rydde eventuel usikkerhed af vejen og blive fortrolig med arbejdet med engineering.

- Mange lærere tøver nok, for elevernes udbytte af engineering er svært at måle og veje på samme måde som med karakterer. Det kan føles fluffy at hive skemaet fra hinanden og bruge hele dage på noget, hvor man er i tvivl om, hvilke parametre, det kan måles på. Så er det langt nemmere at køre traditionel klasseundervisning, hvor man ved, hvornår man har været pensum igennem.

- Men det kan ikke siges tit nok, at eleverne får mange flere gode ting med i bagagen, når de bliver sat fri med undersøgende og eksperimenterende arbejde. De lærer at arbejde selvstændigt, og de gribes af begejstring, når de gør sig deres egne erfaringer med arbejdet i hænderne. Og hvor meget kan de egentlig huske af traditionel faktaundervisning ved tavlen?

Desuden passer engineering supergodt til de fællesfaglige forløb i naturfag, understreger han.

Hav materialer nok
Lasse Jensens erfaring med forløbene på det praktiske område er, at indsamling af materialer som pap, plastik, træpinde, lim og så videre er en stor tidsrøver.

Han råder andre lærere til at sikre sig, der er materialer nok til at bygge af. Hans egen skole har for eksempel et ”skramlotek”, hvor alle, også forældre, kan aflevere materialer til elevernes konstruktioner. Det er også en fordel at kunne arbejde i et rum, hvor materialerne er tilgængelige hele tiden.

- På sigt vil vi gerne bruge en hel dag ad gangen på at konstruere modeller. Det tager for lang tid at pakke ud og pakke sammen hver gang, hvis man kun har en eller to lektioner til rådighed.

Som ringe i vandet
Det engineeringprojekt, der foreløbig står tydeligst for Lasse Jensen, er udviklingen af et vandingsanlæg til skolens otte højbede. Grønsagerne i bedene døde af tørke i sommerferien, og Lasse Jensen gav en klasse opgaven at udvikle idéer til og konstruere en model for et selvvandende anlæg. Interessen for projektet bredte sig som ringe i vandet så at sige, andre klasser ville være med, og det blev til en konkurrence for hele udskolingen, hvor bedste bud skal bygges.

-Der kom utrolig mange idéer til løsninger frem, som jeg slet ikke selv havde tænkt på. Jeg må sige, eleverne vokser virkelig, når de kan mærke, at læreren bliver ægte imponeret.

Engineering Day er en del af Engineering i skolen, som er et samarbejde mellem Engineer the Future, VIA University College, Københavns Professionshøjskole og Astra, finansieret af Villum Fonden.