For fulde sejl
Find undervisningsmaterialer til et spændende engineering-baseret klimaforløb
Klimaforløb til indskolingen
I dette forløb indgår matematik og natur/teknologi i et samarbejde om en klimaudfordring. Forløbet er et oplagt tværfagligt forløb, hvor eleverne arbejder med sammenhænge mellem hverdagssituationer, matematiske resultater og viden og undersøgelser fra natur/teknologi.
Matematik opleves ofte skjult for eleverne i deres hverdag, og forløbet arbejder på forskellig vis med at få matematikken synliggjort og dermed også pege på. hvordan matematikken udgør en væsentlig del af løsningen i forhold til klimaudfordringen. Derudover får eleverne erfaringer med, at matematik også er et kreativt fag, hvor problemløsning er en væsentlig del af faget.
Indskoling, natur/teknologi og matematik.
Eleverne skal undersøge forskellige typer sejl, så de selv kan udvikle et smart sejl, der kan få et lille modelskib til at bevæge sig med vindens kraft.
Sejlet skal få skibet til at:
• bevæge sig fremad
• bevæge sig så langt som muligt.
Når sejlet er monteret på skibet, skal kaptajnen have frit udsyn, og sejlet skal kunne ændres i det fortsatte arbejde med test og forbedringer.
Inspirationsfilm til forløbet er ved at blive klippet og lanceres i februar 2025.
Skriv dig op til vores nyhedsbrev herunder, så får du seneste nyt om Engineering Day samt praksisnære tips og tricks til din undervisning ca. 5 gange om året.
Engineering model
Engineering designprocessen består af 7 delprocesser, som du kan læse mere om ved at klikke nedenfor.
Engineering-baseret klimaundervisning er et samarbejde mellem Engineer the Future og Københavns Professionshøjskole, finansieret af Villum Fonden.