Intelligent termometer
Engineering-forløb
Introduktion
Eleverne skal udvikle logikken til et termometer, som kan forudsige, hvor længe der går, inden en given madvare når en angivet temperatur efter kriterierne: Præcision, hurtighed og anvendelighed. Eleverne starter med at udvikle en metode for forudsigelse af opvarmning af vand i en elkedel med mulighed for at udvide til andre materialer og varmekilde.
Herigennem forventes eleverne selvstændigt og kreativt at få gennemgået og eksperimentelt bearbejdet den klassiske varmelære på fysik C, samt at få anvendt de teoretisk gennemgåede begreber som energiomsætning og effekt.
Udarbejdet af
Frederik Faarvang Nielsen, Vesthimmerlands Gymnasium i samarbejde med Engineer the Future med støtte fra Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden og Lundbeckfonden.
Fag
Fysik C
Kernestof
- Energi
- Energiomsætning
- Effekt
- Nyttevirkning
- Termisk energi
- Opvarmning
- Faseovergange
Antal lektioner
5 lektioner à 90 minutter
Udfordring
Eleverne skal udvikle en metode (eller produkt), der kan forudsige, hvornår vandet i en elkedel rammer 90°C.
Produkt
Elevernes skal udvikle deres metode (eller produkt) med følgende tre kriterier i tankerne:
1. Præcision: Det vigtigste er, at elevernes metode kan forudsige, hvornår vandet er klart med så stor præcision som muligt.
2. Hastighed: Derudover skal elevernes metode helst være så hurtig som mulig. Jo hurtigere vi ved, hvornår vandet er færdigt, jo hurtigere kan vi gå i gang med andre opgaver i køkkenet.
3. Anvendelighed: Det er også afgørende, at metoden er så nem at bruge som muligt.
Materialer til download
Forløb er udviklet med støtte fra Novo Nordisk fonden, Villum fonden og Lundbeckfonden.