Engineering gør naturvidenskabsundervisningen mere engagerende og relevant

Engineering er en problembaseret undervisningsmetode, hvor eleverne gennem en systematisk designproces arbejder med at udvikle løsninger på autentiske problemer. I engineering er der desuden fokus på elevernes selvstændige arbejde, at de udvikler og afprøver deres egne idéer, samt at teori og praksis kobles sammen i praksisnær undervisning.

Evaluering af vores gymnasieindsatser

Evalueringerne viser, at eleverne lærer gennem handling og oplever en ny form for frihed og ansvar i undervisningen. Én elev siger: “Det bedste ved forløbet var selvbestemmelsen, da man ikke så ofte oplever det i gymnasiet.” En anden beskriver: “Når vi selv skal bygge ting og få dem til at virke, lærer vi det på en helt anden måde, end hvis vi bare fik det forklaret på en tavle.”

Engineering styrker elevernes kreativitet samt problemløsnings- og samarbejdskompetencer 

Efter et engineering-forløb vurderer 74 % af eleverne, at de er gode til at arbejde problemløsende, mod 61 % før. 72 % mener, at de tænker mere kreativt, og 78 % forbinder nu STEM-fag med kreativitet. Eleverne fremhæver især muligheden for at afprøve idéer, lære af fejl og se, hvordan teori anvendes i praksis. Én elev formulerer det sådan: “Jeg tror, man arbejder meget på denne måde på universitetet, og det gør mig mere forberedt på videre uddannelse.”

Også lærerne oplever et tydeligt elevudbytte. 92 % mener, at eleverne fik stimuleret deres kreativitet og innovationsevne, og 75 % vurderer, at eleverne blev bedre til at arbejde naturvidenskabeligt. Én lærer fortæller: “Der er kommet en metodisk tilgang i nogle ting, som ser positiv ud sammenlignet med tidligere elever, der ikke har haft engineering.” En anden siger: “Jeg oplevede en øget aktivitet og engagement fra alle elevtyper. De øver sig i at lave fejl og lære af dem,” mens en tredje fortæller: “Jeg havde elever, der aktivt efterspurgte mere tid til forsøgene.”

Kompetenceudvikling i engineering styrker lærernes didaktiske kompetencer og samarbejdet på tværs af fag og skoler

Endelig oplevede lærerne også et personligt udbytte af kompetenceudviklingen. 84 % vurderer kompetenceudviklingen som udbytterig, og 81 % føler sig trygge ved at lade eleverne arbejde med åbne udfordringer (mod 54 % før projektet). Projektet har samtidig styrket samarbejdet på tværs af fag og skabt et landsdækkende netværk af ressourcer og undervisere.

De største udfordringer handler om tidspres, lærernes rolle og behovet for flere konkrete eksempler samt eksamensformer, der anerkender elevernes proceskompetencer. Her ligger det næste vigtige udviklingsarbejde.