Hvad tjener man, og er det nemt at få job?
Få svar på typiske spørgsmål
Studerende og færdiguddannede fortæller om studiemiljø, karrieremuligheder, løn, kreativitet og meget mere indenfor science, it og ingeniør
Både Bodil og Ulrikke var i tvivl om de ville passe ind på deres studier, men fandt hurtigt ud af, at det ikke er én bestemt type, der læser på science, it eller ingeniøruddannelserne - der er nemlig plads til alle.
Der er stor efterspørgsel på science, it og ingeniøruddannede. Jennine og Morten fortæller, at de derfor har stor tryghed i deres job og en høj løn.
For både Jacob og Jasmin var det nemt at finde et job, da de var færdige med deres uddannelse. Sådan er det generelt indenfor it, ingeniør og science, fordi der er stor efterspørgsel på medarbejdere.
Et godt studiemiljø er en stor og vigtig del af at gennemføre en uddannelse. Johan og Sahand fortæller om hvor meget det gode fællesskab og de sociale arrangementer fylder på deres studie.
Med en uddannelse inden for ingeniør, it og science giver man sig selv rigtig mange muligheder. Ibrahim og Amalie fortæller her om, hvor mange forskellige jobs og muligheder de har at vælge imellem, når de er færdige med deres uddannelse.
Nesrin og Robert fortæller, at man med en science-uddannelse får redskaber til at udvikle løsninger på nogle af de mange udfordringer verden står overfor. Og så arbejder man sammen med en masse inspirerende mennesker.
Fælles faglige interesser danner ofte grobund for gode venskaber og et godt sammenhold. Både Nanna og Sille har gode erfaringer med det sociale sammenhold på deres studier.
Johannes og Mia fortæller, at de blev taget rigtig godt imod af deres kollegaer. Mange af dem er faktisk blevet mere end bare kollegaer - de er blevet gode venner.
Med en uddannelse inden for ingeniør, it og science har man mulighed for at udvikle løsninger, der kan bidrage til at ændre menneskers liv til det bedre. Det er en stor motivation for både Rasmus og Katrine, og giver dem en følelse af, at deres arbejde giver mening.
På Johannes og Mias arbejdsplads er der mange muligheder for at være social med kollegaerne. Fx en vinklub, en strikkeklub, fitness samt træningsmuligheder og selvfølgelig en fredagsbar.
Man tjener godt som ingeniør. Ingeniører har høj og stabil indkomst. Ingeniøruddannelsen ligger næsten altid blandt de 3 uddannelser, der leder til højest indkomst.
Startløn for en diplomingeniør er ca. 41.900 kr./md.
Startløn for en civilingeniør er ca. 44.100 kr./md.
I Danmark har vi mangel på ingeniører, så det er nemt at få job. Og tit kan man få rigtig gode forhold i sin ansættelse.
Men det afhænger af hvilken ingeniøruddannelse du vælger. Nogle er der højere efterspørgsel på end andre, så det er måske værd at undersøge inden du vælger studieretning.
Ledigheden for ingeniører har de seneste år ligget på omkring 2%. En prognose fra Engineer the Future viser, at der i 2030 kommer til at mangle 13.000 kandidater indenfor ingeniør, it og science.
Nej, man skal selvfølgelig ikke være matematikgeni for at læse til ingeniør! Og matematik er ikke nødvendigvis en stor del af ingeniørers hverdag.
For mange ingeniører er basismatematik alt, de har brug for. Det afhænger meget af, hvilken ingeniørretning man vælger. For der er ingeniørretninger, hvor man skal være rigtig god til matematik. Men som med så mange andre ting, er det jo noget, du kan lære, hvis det er nødvendigt i lige præcis den ingeniørretning, du brænder for.
Der er mange forskellige retninger og muligheder indenfor ingeniørfaget. Fælles for dem alle er, at du bliver en del af et stærkt fællesskab, der arbejder for at udvikle en bedre verden med plads til os alle. Det kan fx være at opfinde og udvikle løsninger indenfor klima, bæredygtighed, sundhed, it-sikkerhed, byggeri og økonomi.
Du kan se meget mere om, hvad de laver i vores mange film med unge ingeniører.
Der er mange gode grunde til at læse til ingeniør. Blandt andet at der findes mere end 150 forskellige retninger inden for ingeniørfaget - så mon ikke, der også er én til dig?
Ingeniører har rigtig mange karrieremuligheder. De kan både udvikle, rådgive, opfinde og forske inden for alt fra klima, bæredygtighed og miljø til vacciner, akustik, kosmetik, it-sikkerhed, byggeri, kemi og økonomi. Der er også mange ingeniører, der vælger at blive ledere eller iværksættere.
En ingeniøruddannelse åbner mange muligheder, og derfor arbejder en del ingeniører med noget andet, end de egentlig havde forestillet sig, da de startede på studiet.
Du kan vælge at læse til enten diplomingeniør eller civilingeniør:
- Diplomingeniøruddannelsen varer 3½ år og inkluderer et halvt års praktik. Herefter kan du gå direkte ud i job eller tage en overbygning til civilingeniør.
- Du kan også vælge at starte på en femårig civilingeniøruddannelse, som består af en bacheloruddannelse (3 år) efterfulgt af en kandidatuddannelse (2 år).
Du kan læse til ingeniør på 13 forskellige campusser fordelt på 11 forskellige byer.
Ja! Ingeniører arbejder med at udvikle løsninger til dig og mig, så de arbejder i høj grad både med og for mennesker. Det kan fx være i forhold til at skabe bedre bæredygtighed, vacciner eller smarte løsninger, som gør hverdagen nemmere for os alle.
I hverdagen arbejder ingeniører sammen med mange andre faggrupper, da de tit er en del af et team, som skal få en opgave til at lykkes.
Det ligger i ingeniørens DNA at tænke ud af boksen. Og man skal være kreativ for at finde løsninger som ikke er opfundet endnu.
Det er på den måde ingeniører er med til at skabe en bedre verden for dig og mig. Det gør de fx ved at udvikle en bil der kan køre på el, udvikle en musik-app så du kan høre musik lige meget hvor du er, eller ved at rense verdens vand.
Ingeniørfaget er født globalt. 25% af ingeniører og naturvidenskabelige kandidater arbejder på et eller andet tidspunkt i deres karriere i udlandet.
Det er relativt nemt at få job som ingeniør i udlandet og de ingeniører, der arbejder i Danmark, arbejder ofte i teams med kolleger fra andre lande. Hele verden mangler ingeniører, så der er ingen grænser, hvis du kan rejse med dit job.