Sammen er vi stærkere

Partnerskab i Engineer the Future

Vær med - vi har brug for alle kræfter

English version

Bliv en del af Danmarks teknologiske alliance, som består af teknologistærke virksomheder, uddannelsesinstitutioner og organisationer, der:

  • Ser mangel på arbejdskraft inden for ingeniør, it og science som strategisk udfordring for vækstambitioner.
  • Vil bidrage til at rykke en generation i deres syn på og kompetencer inden for teknologi og science.

I Engineer the Future sørger vi for, at I bliver en del af en bred indsats, der er baseret på viden, data og evalueringer, og hvor bidrag fra virksomheder geares aktivt med fondsmidler.

Muligheder i partnerskabet

Siden 2014 har vi indgået partnerskaber med virksomheder og organisationer. Udgangspunktet er altid, at det skal gavne begge parter.

Som partner indgår I i en alliance, der dokumenterbart øger danske børn og unges interesse og motivation for teknologi og science og hjælper flere unge til at se de mange muligheder inden for ingeniør, it og science.

Som partner får I:

  • Øget rekrutteringsgrundlaget. Hele 24% af de unge, som ser vores studievalgskampagner, får mere lyst til at tage en uddannelse inden for ingeniør, it og science.
  • Drevet en professionel rollemodelsordning. Mere end 50% af gymnasieeleverne får mere lyst til en uddannelse inden for ingeniør, it og science.
  • Leveret årlige events til både grundskole og gymnasier. Ca. 50.000 børn og unge får hvert år øget både kompetencer og begejstring for teknologi og science.
  • Implementeret en undervisningsmetode, der bringer ”ingeniørens arbejdsmetode” ind i grundskolen og gymnasiet. I 2022 nåede vi ca. 60.000 elever. 71% af eleverne lærer nyt om faget, og 61% af eleverne bliver mere motiverede.

Udover at være en del af alliancen og bidrage til, at vi når vores fælles målsætninger, har vi forskellige tilbud til vores partnere. Både tilbud der handler om branding, synlighed og omdømme for jeres virksomhed, men også mulighed for at engagere jeres medarbejdere og skabe intern stolthed over at være en del af Engineer the Futures arbejde.

Ekstra tilbud i partnerskabet:

  • I kan vise jeres medarbejdere og omverdenen, at I tager ansvar. Vi styrker jeres employer branding-indsats, leverer materialer og inviterer jer med til presse- og synlighedsindsatser.
  • Jeres medarbejdere bliver klædt på til at være stærke rollemodeller og bidrage til børn og unges interesse for teknologi og science enten ved besøg på jeres virksomhed eller på skoler og gymnasier.
  • Bliv klogere på fx næste generation af medarbejdere og få ny viden om køn og diversitet, når vi deler analyser og ny forskning ved events eller som input til jeres arbejde og strategi.
  • Vær medafsender på vores interessevaretagelsesindsats. Sammen arbejder vi for flere ingeniører samt it- og science-uddannede i Danmark.

Derudover gør vi det let for jer at følge vores indsatser og resultater gennem professionelle kommunikationspakker tilpasset jeres behov.

Vil du høre mere?

Vi fortæller meget gerne mere om vores arbejde. Skriv til lise@engineerthefuture.dk eller ring på 2388 4492 for en uforpligtende snak om alliancen, og hvad I får ud af et partnerskab.

Vær med – sammen er vi stærkere. Engineer the future for everyone

Hvis vi skal løse de aktuelle udfordringer på klima og sundhedsområdet, må dansk erhvervsliv stå sammen om at sikre, at flere unge tager en STEM-uddannelse. Rambøll har været med i Engineer the Future siden 2014 og vores oplevelse er, at netop fordi vi tager et fælles ansvar, kan vi opnå stærke resultater.

- Ib Enevoldsen, CEO Rambøll Danmark

  • Logo SYSTRA
  • Novo Nordisk
  • IUG-Ingeniører Uden Grænser
  • Microsoft
  • Vattenfall
  • VIA-University College
  • Danske Maritime
  • SDU-Syddansk Universitet
  • Reccura 860X400px
  • KU-Københavns Universitet
  • DTU-Danmarks Tekniske Universitet
  • Maersk