Kursus i formidling

Bliv en del af Book en ekspert

Deltag i formidlingskursus

Det er en kunst at flytte fokus fra det, man selv ved, til det publikum har behov for at høre, og som kan fastholde deres interesse. Det handler i høj grad om at turde inddrage sig selv i fortællingen frem for kun at tale om den teknologi, man beskæftiger sig med og de faglige detaljer. Derfor skal alle udsendte eksperter på kursus for at få de rette redskaber til at dele begejstringen for teknologi og naturvidenskab i øjenhøjde med børn og unge.

Et kursus består af to moduler, og du skal deltage i dem begge (online på Teams). Lige nu har vi følgende kursusforløb:

Kursus i vinter 2025

  • 29. januar kl. 15-18 modul 1
  • 4. februar kl. 15-18 modul 2

Vi har plads til 20 deltagere på vinterkurset.

Kursus i forår 2025

  • 30. april kl. 15-18 modul 1
  • 7. maj kl. 15-18 modul 2

Tilmeld dig et kursus

Journalistens værktøjskasse

Med afsæt i journalistens og inspiratorens værktøjskasser arbejder vi på kurset med forberedelse, vinkling og gennemførelse af et besøg, der udstråler timing, nærvær, tempo og aktualitet. Vi arbejder med designet af din fortælling og dit besøg, så du lærer at variere mellem oplæg, spørgsmål og inddragelse af publikum.

Hvad får jeg ud af at deltage i kurset?
  • Personlig rådgivning til at finde en aktivitet, som passer til målgruppen, og som er relevant for det, du gerne vil fortælle.
  • Teknikker og tricks til at stå foran et publikum
  • Personlig rådgivning/feedback på den tekst, du skal skrive til hjemmesiden, som skal promovere dig og dit besøg overfor lærerne.
  • Unik viden om unge-målgruppen
  • Personlig rådgivning til at finde dit præcise budskab og forme det til en god historie.
  • Du bliver en del af besøgsordningen Book en ekspert
Hvor lang tid tager kurset?

Et kursus består af to moduler. Hvert modul varer tre timer. Begge moduler afholdes online, og du skal deltage i begge moduler for at gennemføre kurset.

Efter modul 2 følger vi op med et webinar, hvor gamle og nye eksperter fra Book en ekspert får mulighed for at udveksle erfaringer. De eksperter, der har været på besøg på skolerne opfordres til at komme med tips og ideer, ligesom underviserne står til rådighed med eventuel sparring og finpudsning af dit besøg.

Hvornår er næste kursus?

Et kursus består af to moduler, og du skal deltage i både modul 1 og 2. Begge moduler er online (Teams). Lige nu har vi følgende kursusforløb:

Kursus i januar/februar 2025

  • 29. januar kl. 15 - 18 modul 1
  • 4. februar kl. 15 - 18 modul 2

Tilmeld dig kurset

Er der forberedelse?

Ja, forud for kurset opfordrer vi dig til at tænke over følgende:

  • Hvad der fik dig til at vælge den tekniske-naturvidenskabelige vej.
  • Hvad interesserede dig, og hvorfor valgte du den uddannelse, du gjorde?
  • Hvad betyder din begejstring for teknologien og naturvidenskaben for dit daglige arbejde, og hvordan får du stillet din nysgerrighed for denne verden igennem dit arbejde?
  • Inden første kursusdag bør du desuden have tænkt konkret i, hvilke emner, temaer og fortællinger, du forestiller dig kan udgøre kernen i dit besøg. Når du kommer på kurset hjælper vi dig med at forme dit endelige besøg.
Hvem kan deltage?

Kurset henvender sig primært til ingeniører, cand.scient.er og studerende inden for naturvidenskab og teknologi.

Hvad koster det?

Book en ekspert er fondsfinansieret og derfor er kurset gratis - den reelle værdi er anslået til at være knap 5.000 kr.

Ved afmelding senere end 14 dage før kursusstart eller ved udeblivelse uden afbud vil du blive opkrævet en 'no-show fee' på 500 kr.

Hvad sker der efter kurset?

Som del af Book en ekspert forventes det:

  • At du i forbindelse med kurset laver en beskrivelse af dit besøg til hjemmesiden.
  • At vi må præsentere dig med billede og beskrivelse på Book en ekspert-sitet, som én af flere end 100 inspirerende eksperter, som lærere kan kontakte.
  • At du, når du bliver kontaktet af en skolelærer, svarer tilbage inden for et par dage og selv indgår en aftale om besøg.
  • At du eller din virksomhed selv afholder udgifter til transport og lignende i forbindelse med besøg.
  • At du efter endt kursusdag gennemfører 2-4 besøg på et år på skoler i dit nærområde. Vi ser også gerne, at du deltager i besøg i forbindelse med Naturvidenskabsfestival i uge 39 eller ved lignende aktiviteter rettet mod børn og unge.

Vil du høre mere om Book en ekspert?

Sara

Sara Rosendal

Seniorkonsulent

Lise

Lise Brennum

Projektleder & partneransvarlig

  • GTS-Godkendt Teknologisk Service
  • Schneider RGB 400Px
  • DSE-De Studerendes Erhvervskontakt
  • Netcompany Logotype Green RGB
  • Foss
  • Ticra
  • Coloplast
  • EWH-Engineering World Health ved DTU
  • Velux
  • FRI-Forening af Rådgivende Ingeniører
  • IDA-Ingeniørforeningen
  • Bankdata 150X300