Slutevaluering: Engineering i gymnasiet 2023-2026
Vidensgrundlag
RAPPORT/ANALYSE/EVALUERING
5. januar 2023
Slutevaluering: Engineering i gymnasiet 2023-2026
Engineering i gymnasiet er et nationalt udviklingsprojekt bestående af et kompetenceudviklings forløb for 100 naturvidenskabslærere på 24 skoler, der skal styrke gymnasiernes brug af engineering-metoden. Evalueringen er gennemført af Pluss og bygger på et omfattende datagrundlag med 2.802 elevbesvarelser, 168 lærerbesvarelser, 35 lederbesvarelser og 54 interviews fra 18 af projektets 24 skoler.
Projektets forandringsmekanisme antager, at styrkede lærerforudsætninger fører til en undervisningspraksis, hvor eleverne arbejder mere undersøgende og anvendelsesorienteret. Det styrker elevernes engineering-kompetencer, faglige udbytte og motivation, og på længere sigt potentielt interessen for STEM.
Lærerne har fået et markant kompetenceløft
Alle deltagende lærere har gennemført mindst ét engineering-forløb, og andelen, der føler sig i stand til at planlægge undervisning, hvor engineering og fagfaglighed spiller sammen, er steget fra 51 % til 94 %. Lærerne peger selv på, at det især er at afprøve metoden i egen undervisning og sparre med kolleger, der har givet størst udbytte.
Eleverne bliver mere kreative og bedre til at løse problemer
Eleverne rykker sig mest på kreativitet og problemløsning. Fremgangen er størst blandt de elever, der startede med mindst selvtillid, herunder stx-eleverne og pigerne, hvilket peger på, at engineering kan skabe mestringsoplevelser hos elever, der ellers har lav faglig selvtillid.
Evalueringen viser tydeligt, at engineering kan gøre undervisningen mere aktiv, praktisk og motiverende her og nu, og lederne ser et potentiale i at bruge metoden til at gøre de naturvidenskabelige studieretninger mere synlige for kommende elever.
Læs slutevalueringen her:
Kontaktperson