Rapport: Evaluering af pilotprojekt Engineering i gymnasiet i Region H 2020-2022
Vidensgrundlag
RAPPORT/ANALYSE/EVALUERING
6. januar 2020
Evaluering af pilotprojekt Engineering i gymnasiet
i Region H 2020-2022
Evalueringsrapporten undersøger pilotprojektet Engineering i gymnasiet i Region H, hvor lærere fra fire STX-gymnasier har arbejdet med at integrere engineering i naturvidenskabsundervisningen. Rapporten samler erfaringer fra lærernes kompetenceudvikling og undervisningspraksis samt elevernes oplevelser af engineeringforløbene.
Lærerne bliver tryggere i engineering
Lærerne oplever, at kompetenceforløbet har styrket deres viden om engineering og deres evne til at planlægge undervisning, hvor engineering og fag-fagligt indhold spiller sammen. Samtidig fremhæver rapporten betydningen af kollegial sparring, afprøvning i egen undervisning og konkrete eksempler på engineeringforløb.
Elevernes motivation og læring
Evalueringen viser, at engineering opleves positivt af mange elever. 82 % oplevede, at engineering gav god variation i undervisningen, 73 % syntes, at det var sjovt, og 78 % fandt det spændende at lære at arbejde på måder, som ingeniører gør. Rapporten peger samtidig på, at engineering har potentiale til at styrke elevernes problemløsning, kreativitet og samarbejde.
Centrale opmærksomhedspunkter
Rapporten fremhæver flere udfordringer, der skal håndteres, hvis engineering skal udbredes i gymnasiet: stoftrængsel i fagene, behovet for at koble engineering tættere til den faglige læring, lærernes arbejde med åbne og undersøgende læreprocesser samt systematisk evaluering af elevernes udbytte.
Særligt fremhæves forbedringsfasen, hvor eleverne tester, justerer og optimerer deres løsninger. Det er netop her, engineering adskiller sig fra mange andre former for projektarbejde. Rapporten anbefaler desuden mere praksisnær efteruddannelse, hyppigere faglig sparring og flere konkrete undervisningseksempler, der kan inspirere lærerne i deres egen praksis.
Læs evalueringen her:
Kontaktperson