Rollemodeller kan rykke ved kønsbalancen i STEM

Rollemodelsordninger kan få flere kvinder til at søge ingeniør, it og science-uddannelser. De bør i højere grad designes med respekt for den viden, der findes om rollemodeller i dag, så besøgene får den ønskede effekt. Det skriver Ghita Wolf Andreasen, direktør Engineer the Future, Henriette Tolstrup Holmegaard, lektor på Insititut for Naturfagenes Didaktik, og Nynne Afzelius, vicerektor Gefion Gymnasium i kronik i Altinget Forskning og Altinget Uddannelse d. 10. november 2020.

Selvom flere kvinder end mænd i dag bliver naturvidenskabelige studenter, er det kun 29 procent af kvinderne fra de naturvidenskabelige studieretninger på stx, der to år efter endt studentereksamen har valgt at søge ind på en videregående ingeniør, it eller science-uddannelse.

For mændene er det tilsvarende tal 51 procent. Det viser en nylig undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd foretaget på vegne af Engineer the Future.

Det er problematisk og et alvorligt ligestillingsproblem. Er det primært mænd, der er med til at drive den teknologiske udvikling frem, risikerer vi nemlig at stå tilbage med løsninger, der kan indeholde en lang række kønsmæssige bias.

Dernæst oplever dansk erhvervsliv i disse år et støt stigende behov for kandidater med ingeniør, it og science-faglige kompetencer, hvilket selvsagt ikke gør behovet for flere kvindelige ingeniør, it og science-specialister mindre.

Mangel på substantiel viden
Igennem de seneste år har man mange steder i erhvervslivet og på uddannelsesinstitutioner udråbt rollemodeller til at være en oplagt løsning på den store underrepræsentation af kvinder i de tekniske og naturvidenskabelige fag. Der har dog manglet substantiel viden på området.

Det vil vi gøre noget ved. I Engineer the Future-alliancen driver vi besøgsordningen Book en ekspert til grundskolen. Her kommer ingeniør, it og science-specialister på besøg i skoleklasser landet over og underviser i fagrelevante emner krydret med anekdotiske fortællinger fra rollemodellernes eget arbejdsliv.

Samtidig er vi gennem to pilotprojekter støttet af Region Midt og Region Hovedstaden ved at udvikle en lignende rollemodelsordning til gymnasieregi.

Det gør vi blandt andet med hjælp fra Henriette Tolstrup Holmegaard, lektor ved Institut for Naturvidenskabernes Didaktik på Københavns Universitet, der som en af de første forskere har udarbejdet et litteraturstudie omhandlende effekten af rollemodelsordninger i relation til blandt andet køn.

Fokus er særligt på, hvordan man kan inspirere flere kvinder til ingeniør, it og science.

Har rollemodeller overhovedet nogen effekt?
Det første spørgsmål, der melder sig, er selvfølgelig, hvorvidt rollemodeller overhovedet har nogen egentlig effekt i forhold til at inspirere børn og unge til ingeniør, it og science, herunder flere kvinder.

Svaret er, at det har de. I mødet mellem rollemodeller og unge er der nemlig indlejret et potentiale for, at den uddannelsessøgende kan relatere sig til repræsentanter fra forskellige erhvervsgrupper på et personligt plan.

En af forklaringerne på den store underrepræsentation af kvinder i de tekniske og naturvidenskabelige fag kan findes i, at ikke alle unge har lige adgang til at se sig selv - og ikke mindst blive set – som en ingeniør, it og science-person.

Rollemodeller udvider unges repertoire
Særligt køn og social baggrund har en væsentlig betydning for, hvem af de unge der igennem deres barndom og ungdom naturligt bliver eksponeret for viden om de tekniske fag, og hvem der i deres opvækst bliver genkendt som en potentiel ingeniør, it og science-aspirant af deres omgivelser.

Skal man udvide de unge kvinders repertoire af mulige ingeniør, it og science-relaterede karriereveje, kan rollemodeller derfor være en oplagt vej at gå, fordi rollemodeller giver flere børn og unge mulighed for at relatere sig til ingeniør, it og science-verdenen. Rollemodeller udvider med andre ord de unges repertoire.

Samtidig kan rollemodelsbesøg være med til at skabe og konkretisere mulige fremtidige identiteter.

Vi skal huske på, at uddannelsesvalget i høj grad er et identitetsprojekt for de unge, og her kan rollemodeller synliggøre, ikke blot hvad eksempelvis en ingeniør laver, men bredere hvilket liv en ingeniøruddannelse i øvrigt åbner dørene til.

Væk med mavefornemmelserne – og frem med fakta
At rollemodeller kan give flere unge mulighed for at møde ingeniør, it og science-specialister og relatere sig til forskellige mulige identiteter, er imidlertid ikke det samme som at sige, at rollemodeller altid vil inspirere kvinder til de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser.

Det næste spørgsmål er derfor, hvordan man fanger kvindernes interesse.

Igennem mange år har der været en kedelig tendens til, at mavefornemmeler frem for fakta har været styrende for en række rollemodelsinitiativer. Mange har troet, at sender man blot en sej, kvindelig ingeniør, it og science-specialist ud til en gymnasieklasse, vil kvinderne automatisk strømme til de tekniske uddannelser. Det er forkert.

Forskning tyder faktisk på, at både mandlige og kvindelige rollemodeller kan skabe den platform, der giver unge kvinder mulighed for at forventningsafstemme i forhold til en ingeniør, it og science-relateret karriere.

Det betyder ikke, at kvindelige rollemodeller ikke kan være en vigtig del af rollemodelsordninger, der har som delmål, at kvinder kan se ingeniør, it og science som noget for dem. Men stereotyper spiller en større rolle end rollemodellernes køn alene.

Centralt at bryde med myter
Flere af ingeniør, it og science-fagene er netop omgivet af en forestilling om, at man skal være gjort af et helt specielt stof for at klare sig igennem. At man skal være en slags supermenneske. Det kan særligt afskrække nogle af de unge kvinder, der stiller meget høje krav til sig selv.

Hvis flere kvinder skal kunne se ingeniør, it og science som et sted for dem, er det derfor centralt at bryde med disse myter om feltet som et sted for de særligt udvalgte.

Konkret betyder det, at det som rollemodel er meget mere meningsfuldt at fortælle åbent og ærligt om de problemer, man selv er stødt på i ingeniør, it og science-verdenen, end at påstå, at vejen til at blive teknisk specialist har været gnidningsfri.

Et succeskriterium for et rollemodelsbesøg må derfor være, at mødet med rollemodellen er autentisk og giver anledning til en reel forventningsafstemning.

Den indsigt håber vi, at andre initiativer vil lade sig inspirere af. Lad os kort og godt pakke glansbillederne væk og i stedet satse på de autentiske historier fra virkelighedens verden, både de mere farverige og dem i gråtone.

På den måde kan vi i fællesskab være med til at skabe den nødvendige forandring, der gør, at flere unge vil opleve ingeniør, it og science som attraktivt, også de unge kvinder.

Kronikken blev oprindeligt publiceret i Altinget Forskning og Altinget Uddannelse d. 10. november 2020. Den oprindelige artikel kan også tilgås via: Debat: Rollemodeller kan rykke ved kønsbalancen på STEM-uddannelser - Altinget: forskning