Kro­nik: Erhvervslivets ansvar for talentudvikling

Virksomhederne bør række en hånd ud til skolerne for at sikre fødekæden af talenter inden for teknologi og naturfag. Det skriver en række virksomheder fra Engineer the Future-alliancen i kronik i Børsen. 

Afsendere: 

Claus Crone Fuglsang, forskningsdirektør Novozymes

Henriette Fenger Ellekrog, koncernchef for HR Ørsted

Jakob Haldor Topsøe, bestyrelsesformand Haldor Topsøe Holding

Eva Rindom, adm. direktør Atkins

Bjarne Lykke Sørensen, adm. direktør Siemens

Dorte Kamper, vice president of sales & marketing LM Wind Power 

Thomas Damkjær Petersen, formand Engineer the Future

I denne uge løber Engineering Day af stablen på hundredvis af danske skoler. Eleverne øver sig i at bruge ingeniørernes arbejdsmetoder ved at finde praktiske løsninger på virkelighedens konkrete problemer. De bygger prototyper, der kan løse problemerne i hverdagen.

Som erhvervsfolk jubler vi over disse aktiviteter i folkeskolen - elever og lærere, der engagerede arbejder med teknologi og naturvidenskab. Det er sådanne projekter, der gøder jorden for fremtidens helt uundværlige, kvalificerede arbejdsstyrke i erhvervslivet.

Mange danske virksomheder skal i dag lede godt og grundigt for at finde kompetente kandidater til nye jobs. Der mangler folk inden for teknologi, it og naturvidenskab. Vækst kommer ved hjælp af kloge og kreative hjerner. Uden den rette rekruttering er vi ilde stedt for fremtiden.

Spørgsmålet er, om vi i virksomhederne selv gør nok for at øge den talentpulje, der skal skabe fremtidens Danmark? I dag er det primært de dygtige og engagerede lærere, der én for én er med til at udvikle naturfagskulturen i skolerne og dermed pirke til elevernes nysgerrighed og interesse for ingeniør, it og science-fagene.

Erhvervslivet har meget at byde på i den sammenhæng, men det kan være svært for både lærere og virksomheder at etablere kontakt og skabe rammer for et samarbejde. En undersøgelse fra EVA for skoleåret 2017-2018 viste, at kun 35 procent af de adspurgte lærere havde samarbejdet med virksomheder i Åben Skole. Vi så gerne, at tallet var langt højere.

Ganske vist er der sket meget i forhold til antallet af unge, der interesserer sig for naturvidenskab og teknologi. Knap 17.000 nye ingeniør, it og science-studerende i år er et vigtigt skridt i den rigtige retning. Og mange forskellige initiativer understøtter den gode udvikling: Virksomhedsbesøg eller Book en ekspert-ordningen, hvor fx ingeniører, kemikere, biologer og softwareudviklere kommer ud på skolerne og fortæller eleverne om, hvordan ingeniør, it og science-arbejdslivet tager sig ud.

Elever kommer i erhvervspraktik, og i 2018 kom Teknologipagten, hvor vi gav hinanden håndslag på at ”gennemføre projekter og aktiviteter for at styrke arbejdsstyrkens tekniske og digitale kompetencer og spore flere unge ind på ingeniør, it og science-uddannelser”, som det hedder.

Men hånden på hjertet: Kunne vi ikke sammen gøre mere for at øge interessen for naturfagene i grundskolen og højne den teknologiske og naturvidenskabelige dannelse hos næste generation? Arbejde mere målrettet på at opbygge gode tætte relationer til skolerne, så eleverne kan se, mærke og opleve, hvordan virkelighedens verden og måske fremtidens job ser ud?

Vi skal hjælpe ildsjælene

I dag står de faglige fyrtårne på skolerne, lærerne, ildsjælene, temmelig alene med at bære den nye generation af teknologiske problemknusere frem. Det er lærerne, vi som erhvervsliv først og fremmest skal bakke op om. For de har travlt, og de har det svært.

Den såkaldte Rambøll-rapport om lærernes kompetencer viser for eksempel, at 40 procent af de lærere, der underviser i natur/teknologi i 0. - 6. klasse, ikke har faget som linjefag. Det vil sige, at de ikke er uddannede til at undervise i det.

Desuden skriver rapporten, at lærerne føler sig begrænsede i forhold til samarbejdet med erhvervslivet. Hele 82 procent af naturfagslærerne svarer, at de slet ikke, i mindre grad eller kun i nogen grad føler sig tilstrækkeligt klædt på til at inddrage lokale virksomheder i undervisningen.

Virksomheder har også et ansvar

Lærernes kompetencer er centrale for at skabe motivation og interesse for naturvidenskaben hos børn og unge. Fremtidens naturfagsundervisning er afgørende for danske virksomheders udviklingspotentiale. Nogle mener, at det udelukkende er statens og kommunernes ansvar.

I Engineer the Future mener vi, at vi som erhvervsliv også har et stort medansvar. Skoler og virksomheder skal tale bedre sammen. Vi bør række de engagerende lærere en hjælpende hånd. For én ildsjæl på en skole kan afgøre, hvordan det går eleven senere i livet, uanset hvilken baggrund eller familie, eleven kommer fra.

Hvorfor ikke gøre samarbejdet med skoler til en naturlig del af CSR-området? Inviter lokale lærere, som for manges vedkommende aldrig har sat deres ben i eksempelvis en industrivirksomhed, på besøg. Tag hen på skolen og fortæl eleverne om jeres arbejde, og lad elever i alle aldre tage på virksomhedsbesøg hos jer.

Vi skal åbne vores verden for eleverne, ellers kan vi heller ikke forvente, at de gider interessere sig for os, når de skal til at vælge uddannelse. Og ja, det koster mandetimer i dag. Men gør vi det ikke, risikerer vi, at det bliver rigtig dyrt i rekrutteringsomkostninger i morgen.

Kronikken blev oprindeligt publiceret i Børsen og på borsen.dk d. 4. november 2020. Den oprindelige artikel kan også tilgås via: Debat | Store virksomheder i fælles opråb: Erhvervslivet har et ansvar for at sikre fødekæden af talenter (borsen.dk)