Styrker engineering elevernes naturfaglige kompetencer?

Styrker engineering elevernes naturfaglige kompetencer?

Midtvejsevalueringen af Engineering i skolen er landet. Det er altid spændende, når eksterne eksperter evaluerer ens hjertebarn. Det er nu, vi skal stoppe op og reflektere over, om vi er på rette vej. Det er nu, vi får at vide, hvis det er helt galt. Derfor er det med lige dele begejstring og nervøsitet, at jeg læser dokumentet igennem.

At arbejde med engineering i skolen sikrer, at eleverne arbejder med autentiske og relevante problemstillinger. Når de gennem engineering-designprocessen arbejder med de syv delprocesser, stilladseres deres forståelse af naturfaglig arbejdsmetode, og de træner de naturfaglige kompetencer, ligesom de fordyber sig i faglige områder. Det er i hvert tilfælde intentionen. Men virker det overhovedet? Oplever lærerne engineering som en relevant og fagligt velfunderet måde at arbejde på? Er der benspænd i skolernes hverdag, vi ikke har fået øje på, der gør det svært - eller ligefrem umuligt at arbejde med engineering?

Først det søde

Projektet Engineering i Skolen har siden 2017 tilbudt længere kompetenceudviklingsforløb hos lærere i 25 kommuner, udviklet undervisningsmateriale og ikke mindst afholdt den årlige Engineering Day. Alt dette for i sidste ende at øge elevernes interesse og motivation for naturfag. Men hvad siger evalueringen så?!

Det er med stolthed og glæde, og også en vis lettelse, at jeg i evalueringen kan læse, at 70% af lærerne ønsker at implementere engineering i deres undervisning, og at de (66%) samtidig siger, at ”Det er min forventning, at jeg med engineering-metoden kan løfte kvaliteten af min undervisning”. Det er store ord fra dygtige lærere. Der peges altså ikke overraskende på, at når eleverne arbejder med autentiske problemstillinger, som de kan genkende fra deres egen hverdag, så kan den rette rammesætning, som fx engineering, være med til at løfte læringsniveauet. Det matcher også evalueringens andre fund, fx at 90% peger på, at engineering også udvikler elevernes kreativitet og innovationsevne.

”når eleverne arbejder med autentiske problemstillinger, som de kan genkende fra deres egen hverdag, så kan den rette rammesætning, som fx engineering, være med til at løfte læringsniveauet.”

Anne Dorte Spang-Thomsen

Men der er også benspænd

Men hvad spænder så ben? Det er vist klart for alle, der har haft en arbejdsdag på en skole, at der er fart over feltet i hverdagen. Og for at kunne integrere engineering som en tilbagevendende metode i undervisningen, spiller flere parametre ind. Særlig peger lærerne på følgende vigtige faktorer, der begrænser dem i at bruge engineering:

• utilstrækkelig forberedelsestid
• mangel på tilgængelige materialer
• mangel på gode fysiske rammer
• og sidst, men bestemt ikke mindst, manglende opbakning fra skoleledelsen.

På de skoler, hvor lærerne mærker ledelsens opbakning til implementering af engineering i undervisningen og det udbytte lærerne får af kompetenceudviklingen, er der fx afsat plads til møder i fagteams, planlagt skemafri dage med tid til fælles forberedelse, og ledelsen hjælper med løsninger af praktiske udfordringer og støtter op om, at lærerteamet fx afholder Engineering Day.

Det er ikke ny viden – men det peger igen på, hvor vigtig ledelsens opbakning er, så de i alle de organisatoriske og strukturelle rammer omkring skolen tænker engineering (og andre tilgange til undervisningen) ind. Det kræver indsigt og viden om disse tilgange, og dér er et udviklingspotentiale. For hvordan støttes skoleledelsen til at vide alt om alt uden at drukne i informationer.

”det peger igen på, hvor vigtig ledelsens opbakning er, så de i alle de organisatoriske og strukturelle rammer omkring skolen tænker engineering (og andre tilgange til undervisningen) ind”

Anne Dorte Spang-Thomsen

Vi er ikke helt i mål

Vi har i Engineering i Skolen-projektet nogle bud på denne udfordring, men evalueringen viser, at vi ikke er helt i mål på det punkt. Endnu. Vi arbejder tæt sammen med både lærere og skoleledelser rundt i landet, så vi sammen får øje på flest mulige løsninger, som vi kan forsøge at støtte skolerne i at implementere fremadrettet.

Alt i alt: midtvejsevalueringen har ikke bragt overraskelser. Og det er dejligt. For det viser, at vi som projekt har fingeren på pulsen, ift. hvad der foregår ude på skolerne. Og det er faktisk derfor projektet er mit hjertebarn. Fordi jeg og mine gode kollegaer så ofte er ude i klasserne og deltager i engineering-undervisning med lærere i hele landet. Fordi vi sammen med skoleledere drøfter organisering og budgetudfordringer. Og fordi vi har et nationalt netværk med kommunernes naturfaglige konsulenter. Alt sammen noget, som giver en unik indsigt og en særlig følelse af at være en del af noget større, som ingen organisation kunne have gjort alene. Noget der rykker elevernes motivation for naturfag - også på den lange bane.

 Evalueringen fokuserer på den såkaldte ’fase 2’ af Engineering i skolen, som løber fra 2020 til 2023. 185 lærere har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, og derudover er der gennemført casebesøg på skoler og kvalitative interviews med lærere og skoleledere. Læs Midtvejsevalueringen af Engineering i skolen

Bloggen blev oprindeligt publiceret i Folkeskolen d. 21. november 2022. Den oprindelige artikel kan også tilgås via: Blog: Styrker engineering elevernes naturfaglige kompetencer?