Forældre mangler overskud til børns nysgerrighed

20.400 danske forældre får brev i postkassen: Skal give mere plads til børns nysgerrighed. 

Kun hver femte danske forælder lykkes godt med at understøtte deres børns naturlige nysgerrighed i hverdage. Derfor lander der i denne uge et fysisk brev hos 20.400 familier med børn på 6-12 år.  Brevet kan foldes til en klassisk NipNapper, der sender børn og voksne på otte små opdagelser sammen. Antallet af breve er ikke tilfældigt: 20.400 er samtidig det antal STEM uddannede kandidater, Danmark ifølge IDA kommer til at mangle i 2040.

84 procent af danske forældre til børn mellem 6 og 12 år mener, at det er vigtigt, at deres barn bevarer sin nysgerrighed over for naturvidenskab, teknologi og hvordan ting fungerer. Men kun 17 procent synes selv, at de lykkes rigtig godt med at understøtte den.

Det viser en ny undersøgelse blandt 1.038 forældre foretaget af Epinion for Engineer the Future. Næsten hver anden forælder peger på manglende overskud som en af de største barrierer, og fire ud af ti siger, at de mangler konkrete idéer til, hvad de kan lave sammen med deres barn. Til gengæld svarer 61 procent, at de ville bruge mere tid på den slags aktiviteter, hvis de havde idéer og redskaber.

"Forældre vil rigtig gerne støtte deres børn og være en aktiv del af deres læring og udvikling. Men gode intentioner skal også kunne finde vej ind i en travl hverdag. Derfor har vi brug for konkrete idéer og stærke fællesskaber omkring børnene, hvor skole og hjem sammen giver plads til at være nysgerrig, stille spørgsmål og gå på opdagelse. Det kræver ikke, at forældrene kender svarene – bare at vi tør være nysgerrige sammen med vores børn," siger Regitze Spenner Ishøy, landsformand for Skole og Forældre.

Det er den efterspørgsel, Engineer the Future nu forsøger at svare på.

"Vi har i de seneste uger været vidne til en intens debat om alt det, forældre skal gøre mere eller mindre af. Men forældrene fortæller os faktisk noget meget konstruktivt: De vil gerne deres børns nysgerrighed, men de mangler nogle gange inspiration til, hvordan den får plads midt i en travl hverdag. Derfor vil vi hellere give dem en konkret anledning til at gå på opdagelse sammen end endnu en opsang om, hvad de bør gøre bedre," siger Hans Ubbe Ebbesen, direktør i Engineer the Future.

Et brev, der bliver til en NipNapper

Brevet er ikke kun et brev. Med få fold bliver det til den klassiske NipNapper, som mange forældre selv vil kunne huske fra skolegården.

Men i stedet for spådomme gemmer der sig otte små udfordringer: Den største sæbeboble, Byg den stærkeste bro, Snortelefonen ringer, Kan en vingummi vokse?, Fang skyggen, Red isterningen, Krible-krabler det? og Trilletesten.

QR-koder i NipNapperen fører videre til aktiviteterne. Herfra er idéen, at barnet selv skal undersøge, bygge, eksperimentere, gætte og prøve sig frem.

"Nysgerrighed begynder sjældent med det rigtige svar. Den begynder med et spørgsmål. Hvor stor kan en sæbeboble egentlig blive? Kan papir bære noget tungt? Kan en vingummi vokse? Det interessante er ikke kun at finde svaret, men alt det, der sker, når børn får lov til selv at undersøge det. Og her behøver den voksne bestemt ikke kende svaret på forhånd," siger Hans Ubbe Ebbesen.

Nysgerrigheden har fået hårdere konkurrence

Epinion-undersøgelsen viser samtidig, at skærme og digitale medier fylder meget i forældrenes oplevelse af hverdagen. 42 procent nævner dem som en af de største barrierer for barnets nysgerrighed. Blandt forældre til 10-12-årige gælder det mere end halvdelen.

Pointen er ifølge Engineer the Future ikke, at børn skal holde op med at bruge skærme. NipNapperen bruger selv QR-koder til at åbne aktiviteterne. Det afgørende er snarere, hvad børnene bruger teknologien til.

"Det interessante skel går ikke nødvendigvis mellem skærm og ikke-skærm. Det går også mellem at blive underholdt og selv være undersøgende og skabende. Teknologi kan sagtens åbne verden. Spørgsmålet er, om barnet bare får serveret det næste stykke indhold, eller får lyst til selv at stille spørgsmål, undersøge og skabe noget," siger Hans Ubbe Ebbesen.

Undersøgelsen peger samtidig på, at noget ændrer sig, når børnene bliver ældre. Hver femte forælder til et barn på 10-12 år har ikke i den seneste uge lavet en eneste aktivitet med barnet, hvor det selv fik lov at undersøge, bygge eller løse et problem. Det er mere end dobbelt så mange som blandt forældre til 6-9-årige.

Samtidig mener 62 procent af forældrene, at børn i dag har mindre tid og frihed til selv at undersøge, bygge og finde ud af ting, end de selv havde som børn.

Fra børns nysgerrighed til fremtidens kompetencer

Nysgerrighed handler ikke kun om barndom. Evnen til at stille spørgsmål, undersøge noget ukendt og prøve sig frem er også en vigtig kompetence i et arbejdsmarked, hvor teknologi og nye løsninger udvikler sig hurtigt.

Det er samtidig baggrunden for den symbolske kobling mellem antallet af breve og Danmarks fremtidige kompetencebehov.

Ifølge IDA's fremskrivning vil Danmark i 2040 mangle 20.400 STEM uddannede kandidater.

Coloplast er en af de mere end 50 virksomheder, uddannelsesinstitutioner og organisationer, der er partnere i Engineer the Future – Danmarks teknologiske alliance. For Coloplast handler engagementet også om et bredere samfundsansvar: at bidrage til, at børn og unge får den nysgerrighed, kritiske tænkning og handlekraft, de har brug for i en verden præget af store samfundsudfordringer, hastig teknologisk udvikling og kunstig intelligens.

"Vi står som samfund midt i nogle meget store forandringer. Kunstig intelligens og ny teknologi ændrer allerede den verden, vores børn skal uddanne sig og finde deres vej i, samtidig med at de skal være med til at håndtere store samfundsudfordringer inden for klima, sundhed og meget andet. Det stiller krav til mere end faglig viden. Vi har brug for børn og unge, der er nysgerrige, stiller spørgsmål, tænker kritisk og tør undersøge det, de ikke allerede kender svaret på. Derfor bakker vi som partner i Engineer the Future op om arbejdet for at bevare og styrke børn og unges lyst til at undersøge, eksperimentere og forstå verden omkring dem," siger Peter Herskind, VP, R&D Centre of Excellence, Coloplast.

For Engineer the Future er pointen med de 20.400 breve dog ikke, at 20.400 børn skal ende med at vælge en STEM-uddannelse.

"Vi sender ikke 20.400 breve ud for at fortælle børn, hvad de skal være, når de bliver store. Men tallet minder os om, at Danmark får brug for rigtig mange mennesker, som er nysgerrige på verden, kan stille spørgsmål og har lyst til at skabe nye løsninger. Det begynder ikke med et studievalg som 18-årig. Det begynder langt tidligere med at passe på den nysgerrighed, børn allerede har," siger Hans Ubbe Ebbesen.

Brevene er første skridt i Engineer the Futures indsats frem mod Engineering Day, som i år fylder 10 år og finder sted på skoler over hele landet i uge 45.

Om Engineer the Future

Engineer the Future er Danmarks teknologiske alliance bestående af mere end 50 virksomheder, uddannelsesinstitutioner og organisationer. Alliancen arbejder for, at børn og unge udvikler dannelse, kompetencer og handlekraft inden for teknologi og science – og for at flere unge får lyst til at vælge uddannelser inden for ingeniør, it og science.