Klima, kontanter eller gode kollegaer – hvad drømmer unge om?

Online event den 8. september kl. 14-15

Partnerevent om unge torsdag den 8. september fra 14-15

Kampen om at kunne tiltrække og fastholde unge medarbejdere er intensiveret de seneste år. Nye tal fra ingeniørforeningen IDA viser, at ledigheden blandt nyuddannede er faldet – nøjagtig som den er for den ældre generation. Det skærper kravene til virksomhederne, der i stigende grad skal arbejde målrettet på at gøre sig attraktive.

På dette event, har vi inviteret tre oplægsholdere til at gøre jer klogere på den unge generation:

Hvad tænker de om deres uddannelsesvalg? Hvad er vigtigt for dem, når de søger job? Klima, kollegaskab eller kolde kontanter. Og hvordan skal virksomheder brande sig over for en generation, der absolut ikke vil sættes bås. En generation, hvor netop diversitet og retten til at være helt sig selv er afgørende.

Hvordan gør man sig attraktiv som virksomhed i rekrutteringsprocessen, hvad kræver yngre medarbejdere af den daglige ledelse, og hvordan opbygger man en virksomhedskultur, som unge kan identificere sig med?

Oplægsholdere

Marie Langskov, leder i Engineer the Future, præsenterer udpluk fra Engineer the Futures nye analyse udarbejdet af Epinion, der sætter fokus på unge og uddannelsesvalg:

Forstå, hvad der karakteriserer de studerende på ingeniør, it og science-uddannelserne. Hvad er de optaget af, og hvad tager de for givet? Hvordan vælger de studie, og hvad forstår de, når vi siger ingeniør, it og science. Og ikke mindst, hvorfor er det (sandsynligvis) spild af penge at brande sin virksomhed som ’klimaforkæmper’?  

Emilia van Hauen, kultursociolog, bestyrelsesmedlem og mangeårig foredragsholder bl.a TEDx Speaker taler om: 

Led, tiltræk og fasthold de unge og forstå fremtidens arbejdsmarked. Unge har en ny tilgang til, hvad arbejde er – og ikke mindst, hvad de vil med et arbejde. Hvordan organiserer man sig som leder med unge medarbejdere, der efterspørger både mening, frihed og fællesskaber i arbejdslivet. Unge som har meget at byde på, men hvoraf en del også er ramt af en særlig sårbarhed. Hvordan skaber man bro mellem generationerne på arbejdspladsen? Og kan man ramme tidsånden og samtidig bevare virksomhedens DNA?   

Daniel Birkholm, stifter og CEO i Talenthub.io, giver et indblik i, hvordan man rekrutterer i en tid, hvor det i stigende grad er virksomhederne, der skal sælge sig selv til kandidaterne – ikke omvendt. Daniel, der har over 20 års erfaring i hjælpe virksomheder med at tiltrække unge, fortæller om:

Hvilke forventninger har den unge digitale generation under jobsøgning? Hvordan skaber man en kandidatfokuseret tilgang til rekruttering baseret på feedback? Og hvad betyder kampen om talenterne for rekrutteringsforløbet? Hvad bør der ske før, under og efter?   

Kontakt

Lise

Lise Brennum

Projektleder, Book en ekspert & partneransvarlig

Sara

Sara Rosendal

Seniorkonsulent

  • Velux
  • Netcompany
  • Pihl
  • Siemens
  • AU-Aarhus Universitet
  • Microsoft
  • Rambøll
  • Novo Nordisk
  • Maersk
  • PHA-Professionshøjskolen Absalon
  • Danske Maritime
  • KK-Wind Solutions