Selv om man lavede fejl, var det stadig rigtigt

7. klasses elever blev udfordret på at bygge rummelige figurer så stærke, at man kunne stå på dem. Det satte både kreativitet og refleksion i sving.

”Engineering er klart sjovere end det, vi normalt laver.”

Sådan lyder tre udskolingselevers konklusion på et gennemført engineeringforløb, hvor de, i modsætning til hverdagens undervisning, skulle bruge både håndkraft og hjernevindinger på een gang.

De tre elever, Hjalte Due Johansen, Jakob Meldgaard og Gloria Kam går i 7. a på Stokkebækskolen i Svendborg Kommune.

De fik i fire matematiktimer til opgave at udvikle rummelige figurer ved hjælp af et givent antal træispinde. Der var to krav til figurerne. De skulle have så stort et rumfang som muligt og skulle kunne bære så meget vægt som muligt.

En praktisk og fysisk opgave, som var udviklet af to matematiklærere på skolen, og som lå temmelig langt fra hverdagens mere rutineprægede matematiktimer med tavleundervisning og regneopgaver.

- Jeg kunne godt lide, at vi skulle måle rumfanget af figuren i virkeligheden og ikke bare regne det ud på et stykke papir. Det var også rarere at bygge noget i stedet for at kigge i en bog hele tiden. Der kan man godt miste koncentrationen, siger Gloria Kam.

Forskellig tilgang

Eleverne skulle arbejde selvstændigt i små grupper, hvor de via undersøgelser skulle udtænke, hvordan de ville konstruere figurerne. Selvom engineeringmodellens syv delprocesser var ens for alle, greb de alligevel arbejdet meget forskelligt an:

- I min gruppe regnede vi på, hvor mange træpinde, der skulle bruges og regnede, så der faktisk kun var én pind tilbage. Så lavede vi små flade firkanter med kryds, vi skulle bruge fem til hver og resten til støttepæle indeni. Jeg tænkte fra starten, at der skulle noget støtte til. Ligesom de indre vægge i et hus, fortæller Jakob Meldgaard.

Hjalte Due Johansens gruppe valgte at tegne figuren først:

-Vi både tegnede og lavede udregninger. Jeg tænkte, at hvis ispindene stod oprejst, ville det give mere stabilitet til kassen.

Ukendt slutresultat

Med limpistolen som redskab kom der meget forskellige figurer ud af indsatsen:

- Lærerne vidste jo heller ikke, hvordan det skulle laves. Man vidste bare ikke på forhånd, hvordan det skulle ende med at se ud. Så vi fandt selv på designet. Det var fedt, at lærerne ikke blandede sig lige så meget, som de plejer, og vi blev ikke rettet, når vi gjorde noget forkert. Selv om man lavede fejl, var det stadig rigtigt, siger Hjalte Due Johansen.

Undervejs var der nogen, der kiggede på mønsteret fra en kran for at skabe stabilitet mens andre satte støtteben på. Glorias gruppes kasse gik efter at lave en høj kasse. Den blev meget høj. For høj.

- Vi gik efter at få så stort et rumfang som muligt, men så kunne den ikke bære så godt. Så idéen var god nok, og vi prøvede at bygge på, men vi blev nødt til at starte forfra, for den kunne ikke forbedres nok.

Andre lykkedes med at konstruere en kasse, hvor to elever kunne stå ovenpå uden at den brasede sammen. Men der var rumfanget meget lille.

- I stedet for bare at sidde ned hele tiden og regne, skulle vi selv finde på, hvad man skulle lave, og vi skulle virkelig tænke os om for alvor. Vi kunne bruge det, vi lærte til noget bestemt, det kunne jeg godt lide, siger Hjalte Due Johansen.

- Det var også fedt at man kunne ændre undervejs, så man hele tiden kunne finde på noget nyt i stedet for bare at skulle finde et facit, supplerer Gloria Kam.

Engineering er at opfinde

De tre elever er enige om, at engineering for dem er at opfinde ting, at kunne konstruere noget, forbedre det og forstå, hvordan det virker.

- En ingeniør skal i hvert fald virkelig have meget fantasi. Det er helt sikkert, siger Hjalte Due Johansen.

Engineering Day er en del af Engineering i skolen, som er et samarbejde mellem Engineer the Future, VIA University College, Københavns Professionshøjskole og Astra, finansieret af Villum Fonden.