Processen er vigtigere end resultatet

Engineering-metoden ændrer de yngste elevers tilgang til nye opgaver. De får mere tiltro til egne evner, siger lærer i indskolingen.

En af de garvede lærere inden for engineering findes på Rønne Privatskole på Bornholm, hvor naturfagslærer Nina Gjettermann underviser elever i 1. til 6. klasse i natur/teknologi.

Hvert år gennemfører hun to til tre engineeringforløb pr. klasse. Eleverne er derfor fortrolige med hele engineering-processen.

- De går ind i det med liv og sjæl. Og fordi de er blevet vant til at bruge tid på at forstå et problem og arbejde med at forstå problemet, har det også ændret deres tilgang i matematik- og dansktimerne. Det havde jeg slet ikke tænkt over. De siger aldrig mere på forhånd: Det her kan jeg ikke finde ud af. De går bare i gang, siger Nina Gjettermann.

Hendes elever har for eksempel deltaget i engineeringforløb som at konstruere hængende haver, bygge dyrevenlige musefælder og konstruere en popcorn-maskine.

- Det frustrerer dem ikke engang, at der ikke er en facitliste, eller noget, der viser, om de har ramt rigtigt.

Tværtimod sættes deres fantasi og idérigdom fri. For der findes ikke noget forkert i processen. Det er ikke sikkert, det er gode løsninger, de har fundet, men eleverne har lært noget af dem. Og det er det vigtige.

Intet facit
- Når vi går i gang, ved jeg jo lige så lidt som eleverne, hvordan det skal ende. Jeg kender heller ikke svarene i modsætning til en matematikopgave eller måske en danskopgave, hvor der er et facit, siger hun.

En del af engineering designprocessen er dialogen med eleverne om at forbedre deres prototyper. Særligt de mindste elever skal lære, at det er ok at få nye forslag til sin prototype, det kan hjælpe med at gøre den bedre. Når først de har lært det, er de kommet langt og har lært at lære af deres fejl.

Lærerigt gruppearbejde
Den bornholmske naturfagslærer siger, at engineeringprocessen klart gavner elevernes ageren i gruppearbejde:

- Samarbejdet er forbilledligt. Enten stemmer de om, hvilket af deres projekter, der skal gennemføres eller også diskuterer de sig frem til det. Det er en meget lærerig proces for dem at skulle finde en løsning. Første gang er det svært at droppe sin egen idé til fordel for en andens, men efterhånden finder de ud af det. Og nogle gange finder de ud af at kombinere idéerne.

- Engineering rummer faktisk alle - både dem, der ikke siger så meget, de rigtig dygtige og bulderbassen, der ikke kan sidde stille. Det forener dem, fordi de finder de ting, de hver især er gode til - få idéer, bygge med hænderne, finde oplysninger eller hvad det nu er.

Eleverne er opfindere
Når eleverne arbejder med engineering, opfatter de sig selv som opfindere, fortæller Nina Gjettermann.

- De går efter at opfinde noget nyt. Jeg tror, det er fordi de kender berømte personligheder, der var opfindere, som fx. Niels Bohr eller H.C. Ørsted. Så vil de også være det.

- Og de vil så gerne have det til at lykkes. Mange bruger frikvartererne, og de går hjem og arbejder videre med projektet efter skoletid, fordi de er så optagede af det. Også forældrene bliver tit inddraget fx i at finde materialer.

- Det er i øvrigt en hurdle for mange lærere, om der nu er materialer nok, og om det er de rigtige. Sådan havde jeg det også selv i starten. Jeg for rundt til butikker for at finde ispinde, karton og bølgepap. Efterhånden lærte jeg, at vi har det, vi har. Selvom det kan være grænseoverskridende ikke at have styr på alt, skal man turde give slip.

Præsentationen vigtigst
- Elevernes præsentation er for mig det vigtigste. De er vanvittigt engagerede. Der ser man virkelig frugten af, at de har arbejdet med processen og kan evaluere, hvad de har lært undervejs. For mig er processen derfor vigtigere end selve produktet.

Nina Gjettermann kan klart anbefale metoden:

- Det giver ganske enkelt eleverne en masse selvtillid. De stråler af glæde, når de er færdige med deres projekt. De ser verden på anden måde, og det ændrer deres tilgang til naturvidenskab.

- Jeg har kørt mange engineeringforløb efterhånden, og flere af mine elever læser til ingeniør i dag, fordi de blev bidt af at afprøve det naturvidenskabelige forløb og komme tæt på at løse problemer.

Engineering Day er en del af Engineering i skolen, som er et samarbejde mellem Engineer the Future, VIA University College, Københavns Professionshøjskole og Astra, finansieret af Villum Fonden.