Engineering-didaktik med ideer og redskaber
Den gode engineering-udfordring tager afsæt i et afgrænset og autentisk problemfelt, der motiverer eleverne og løfter kvaliteten af deres arbejde.
Læs engineering-didaktikken og få viden, konkrete ideer og værktøjer til din undervisning.
Ny udgave 2026
Didaktikken er nu blevet opdateret, så den ud over de fire naturfag også beskriver engineering som praksisfaglig didaktik i matematik og håndværk og design. Derudover er der fokus på tre temaer: makerspace, digital teknologiforståelse og skole-virksomhedssamarbejde.
God læselyst.
Kapitel 1, Engineering - en faglighed i skolen
Kapitel 2, Tværfaglig engineering-undervisning
Kapitel 3, Engineering designprocessen
Kapitel 4, Den gode engineering-udfordring
Kapitel 5, Lærerroller, elevstilladsering og evaluering
Kapitel 6, Engineerings didaktiske pejlemærker
Kapitel 7, Engineering som praksisfaglig didaktik
Kapitel 8, Engineering og matematik
Kapitel 9, Engineering og naturfag
Kapitel 10, Engineering og håndværk og design
Kapitel 11, Engineering og teknologiforståelse
Kapitel 12, Engineering-didaktik i makerspaces
Kapitel 13, Skolevirksomhedssamarbejde gennem engineering
Engineering designprocessen
I engineering-undervisning er arbejdsprocesserne organiseret i syv delprocesser, som vi samlet kalder for engineering designprocessen.
De syv delprocesser skal ses som delprocesser man skal igennem, men i den rækkefølge og med det antal gentagelser som giver mening for den enkelte arbejdsgruppe. Dermed vil der typisk være mange tilbageløb og spring mellem delprocesserne.
- Forstå udfordringen: et engineeringforløb begynder med denne delproces, hvor læreren inddrager omverdenen gennem det narrativ, der rammesætter udfordringens sammenhæng med den omgivende verden.
- Undersøge, Få ideer, Konkretisere, Konstruere og Forbedre: disse delprocesser gennemgår eleverne i den rækkefølge der giver mening for den enkelte gruppe. Ofte vil der være tilbageløb – fx genbesøges delprocessen Undersøge for at få mere viden om et specifikt område eller Få ideer genbesøges da test af prototypen viser at der kræves forbedringer.
- Præsentere er altid afslutningen på et engineeringforløb. Her præsenteres arbejdsgruppernes løsningsforslag og både proces og læring diskuteres.
Læs mere om de enkelte delprocesser ved at klikke på figuren herunder.
Engineering i skolen er et samarbejde mellem Engineer the Future, VIA University College, Københavns Professionshøjskole og Astra, finansieret af Villum Fonden.