Engineer the Future er på Folkemødet
D. 12. - 14. juni 2025 i Techteltet
Igen i år samler Engineer the Future nogle af de mest centrale aktører fra erhvervsliv, uddannelsessektor og fonde i Techteltet på Folkemødet 2025. Gennem debatter, samskabelse og netværk sætter vi fokus på, hvordan vi i fællesskab kan styrke børn og unges teknologiske forståelse og handlekraft – i en tid, hvor kunstig intelligens og innovation forandrer både vores hverdag og fremtid.
Programmet spænder bredt: fra live-eksperimenter med AI i undervisningen, morgensang med både klassiske og AI-genererede højskolesange, engagerede debatter om fremtidens ungdomsuddannelser – til netværksmøder og festlige aftener i Techteltet.
Vi glæder os til at byde jer velkommen til tre dage fyldt med inspiration, dialog og fællesskab.
Find os på pladsen B1!
Engineer the Future er en del af Techteltet sammen med SDU, AAU, AU, DTU og IDA – alle med spændende debatter og arrangementer med folkelig appel, som du snart kan læse mere om på Folkemødets hjemmeside.
Nedenfor kan du læse mere om Engineer the Futures egne oplæg og aktiviteter i teltet.
Program:
Torsdag d. 12. juni
10.10 - 10.55. Oplev og drøft AI - i en simuleret undervisningssituation
Kickstart FM25 med en underholdende og praksisnær session, hvor de inviterede deltagere i samspil med publikum skal udforske anvendelsen af AI (SkoleGPT) live i teltet. I en faciliteret designproces inddrages AI til at udvikle nye løsninger på i et virkelighedsnært problem fra Folkemødet.
17.10 - 18.10. Visioneering Jam - netværksmøde
Er du nysgerrig på nye samtaler, kreative idéer og inspiration på tværs af brancher? Så kom og vær med, når vi inviterer til et anderledes og aktivt netværksmøde i Techteltet! Gennem en række spændende og sjove stationer skaber vi rammerne for uformelle samtaler, refleksioner og idéudveksling på tværs af brancher og baggrunde.
Visioneering Jam er et forum, hvor vi samles for at dele perspektiver og læringer på tværs af aktører, der har interesse for uddannelse og undervisning inden for teknologi og naturvidenskab. I stedet for oplæg mødes vi omkring forskellige tematiske nedslag, hvor samtalen er i centrum.
Du skal bare komme som du er – med dine erfaringer, nysgerrighed og lyst til at tale med andre. Der vil være lidt at drikke og interessante snakke i godt selskab.
21.00 - 01.00. Fest i Techteltet
Kom til et brag en fest når Magnus Heunicke og gæste-dj's fyrer op for musikken i Techteltet.
Fredag d. 13. juni
09.00 - 09.30. Morgensang
I samarbejde med AU byder vi til morgensang i Techteltet, hvor vi i fællesskab synger sange om teknologi og naturvidenskab. Hver morgen synger vi først en klassisk højskolesang, og derefter en moderne udgave om teknologi og naturvidenskab, som vi lader en AI generere for os. Kan dét der med at være menneske stadig noget?
14.35 - 15.20. Fra EPX til freestyle rap - gymnasiedrømme med Per Vers
Hvordan skaber vi ungdomsuddannelser, der matcher unges drømme og fremtidens krav?
Gennem korte oplæg, unges egne visioner og musikalsk opsamling med Per Vers, inviterer vi til en levende debat om uddannelse, innovation og håb for fremtiden.
16.30 - 17.25. Visioneering Jam - netværksmøde
Netværksmøde for Engineer the Futures samarbejdspartnere og interessenter.
Visioneering Jam er et forum, hvor vi samles for at dele perspektiver og læringer på tværs af aktører, der har interesse for uddannelse og undervisning. I stedet for oplæg mødes vi omkring forskellige tematiske nedslag, hvor samtalen er i centrum. Her kan du gå på opdagelse, lytte, bidrage og blive inspireret i dialoger, der tager afsæt i konkrete spørgsmål om aktuelle og fremtidige udfordringer.
Du skal bare komme som du er – med dine erfaringer, nysgerrighed og lyst til at tale med andre. Der vil være lidt at drikke og interessante snakke i godt selskab.
17.55 - 19.05. Techslam
I samarbejde med IDA inviterer vi til en unik fusion af videnskab, forskning og freestyle rap med SmækDown! Dette arrangement sætter beats og lyrik til forskning. DJ Willhook skaber en elektrisk atmosfære, mens MC Lillebror guider jer gennem en hæsblæsende, sjov og spændende event fyldt med musik, forskning og rap.
Lørdag d. 14. juni
09.00 - 09.30. Morgensang
I samarbejde med AU byder vi til morgensang i Techteltet, hvor vi i fællesskab synger sange om teknologi og naturvidenskab. Hver morgen synger vi først en klassisk højskolesang, og derefter en moderne udgave om teknologi og naturvidenskab, som vi lader en AI generere for os. Kan dét der med at være menneske stadig noget?
12.05 - 12.50. Teknologiforståelse i en "skærmforskrækket" skole
Vi genstarter samtalen om digitale teknologier i skolen, men nu fra et elevperspektiv.
Sammen med Danske Skoleelever rollespiller vi os gennem klasseværelsets dilemmafyldte farvand og bliver sammen klogere på, hvordan teknologi og praksisfaglighed kan blive hinandens venner.
Hvem er vi?
Engineer the Future er Danmarks teknologiske alliance bestående af ca. 50 virksomheder, uddannelsessteder og interesseorganisationer. Vi er gået sammen om at skabe plads til alle børn og unge i teknologi og science, og vi arbejder for, at danske virksomheder får adgang til stærke kandidater inden for ingeniør, it og science.
Vær med – sammen er vi stærkere.

Spørgsmål til programmet?


Mød også



