Øget fokus på elevers praksisfaglighed i naturfag

Tocifret milliondonation skal styrke 40.000 elevers praksisfaglighed i naturfag

To af landets største fonde bevilger 31 millioner kroner til den nationale programindsats Engineering i Skolen. De næste fire år skal elever i 30 kommuner motiveres og rustes til virkelighedsnære naturvidenskabelige problemer.

VILLUM FONDEN og Novo Nordisk Fonden har doneret samlet 30,8 millioner kroner til den nationale programindsats Engineering i Skolen, som over de næste fire år skal kompetenceudvikle 1.000 lærere og mere end 40.000 elever. Målet er at styrke elevers praksisfaglighed i naturfagene, matematik samt håndværk og design gennem blandt andet materialekendskab, håndværksfærdigheder, forløbsudvikling og Engineering Day.

Fondsopbakningen vækker glæde i Engineer the Future, der er en bred alliance af teknologistærke virksomheder, uddannelsesinstitutioner og organisationer:

– Vi har brug for alle børn i science og teknologi, og det kræver en undervisning, hvor der er er plads til forskellige måder at tænke på. Vi er meget taknemmelige for fondsopbakningen, som skaber rammerne for, at endnu flere elever kan udvikle praksisfaglige kompetencer, når de arbejder med autentiske problemstillinger i engineering-designprocesser. Det skal være springbræt for, at flere bliver faglærte eller kandidat inden for ingeniørfaget, science eller it, siger konstitueret direktør Katja Teilmann.

I Novo Nordisk Fonden, som ønsker at styrke børn og unges interesse, viden og kompetencer inden for naturvidenskab og teknologi, ser man også et stort potentiale i indsatsen:

”Ved at koble elevernes praksisfaglighed med naturfaglig viden og problemløsning er Engineering i skolen med til at motivere en bredere kreds af børn og unge. Samtidig kan det også hjælpe til at klæde eleverne bedre på i forhold til at vælge en erhvervsrettet uddannelse med naturfagligt og teknisk indhold, hvad enten det er som faglært eller som kandidat. Vi er derudover glade for de mange partnere, der indgår i projektet og bidrager til udvikling, implementering og forankring af kompetenceudviklingen af lærere og elever,” siger Berith Bjørnholm, Senior Vice President for Education & Outreach i fonden.

Villum Fonden har støttet de to første faser af Engineering i Skolen, og programchef for Børn, unge og science, Ole Laursen, stemmer i:

 ”I Villum Fonden er vi glade for at støtte engineering-undervisning i en tredje periode. Evalueringen viser, at både børn og undervisere beriges af den virkelighedsnære, praktiske og undersøgende undervisning. Derfor er det vigtigt, at Engineering i Skolen bliver tilgængeligt og udbredt til flere børn, undervisere og skoler.”

Projektet gennemføres i et partnerskab mellem Engineer the Future, Naturvidenskabernes Hus, Dansk Metal og professionshøjskolerne KP, VIA, Absalon og UCL. I samarbejdet indgår desuden kommunerne, erhvervsskolerne TEC og EUC Nord samt Astra, Naturfagsakademiet NAFA, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier og de faglige lærerforeninger for matematik, naturfag, biologi, geografi samt håndværk og design.

Lærere og elever evaluerer engineering positivt

At engineering fremmer elevers engagement i naturfag, er veldokumenteret. Det viser en evaluering af Engineering i skolen foretaget af det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) blandt over 2.000 elever og 200 lærere i perioden 2020 til 2022. Engineering har positiv effekt og giver lærerne et redskab til at løfte kvaliteten af deres undervisning markant. 83 procent af lærerne mener, at engineering øger elevernes undersøgelseskompetence, og 94 procent har implementeret engineering-forløb i deres årsplaner.

Vigtigheden af, at teoretisk undervisning går hånd i hånd med en praksisfaglig, understreges af Lise Tingleff Nielsen, chef for grundskoleområdet på EVA, Danmarks Evalueringsinstitut.

”Det udvikler og motiverer eleverne, når de både får lov til at have hænderne i værktøjskassen og sidde og tænke sig om, men behovet for en praksisfaglig tilgang til undervisning er længe blevet nedprioriteret til fordel for bøgerne. Der er netop brug for en målrettet indsats og ressourcer i form af bedre tid til lærernes kompetenceudvikling, lækre materialer og gode lokaler, og det lover godt, at der nu er afsat flere midler til området”, siger Lise Tingleff Nielsen.  

Engineer the Future er en bred alliance bestående af teknologistærke virksomheder, uddannelsesinstitutioner og organisationer, som samarbejder om at skabe plads til alle børn og unge i teknologi og science og arbejder for, at danske virksomheder får adgang til stærke kandidater inden for ingeniør, it og science. Læs mere på www.engineerthefuture.dk 

FAKTA – Engineering i Skolen sætter ind på fire hovedområder:

1. Strategi: Projektet udvikler undervisningsressourcer, hvor engineering som praksisfaglig didaktik danner en rød tråd på tværs af naturfag, matematik, håndværk og design, makerspaces, teknologiforståelse og skole-virksomheds-samarbejde med fokus på engineering som praksisfaglig didaktik. Det afprøver også modeller for, hvordan lærerne på lang sigt får bæredygtig adgang til ressourcer.

2. Struktur: Projektet opbygger en kritisk masse af kompetenceudviklede lærere, der med begrænset støtte kan lave forløb baseret på didaktikken. Det udvikler værktøjer til implementering, så kommunerne selv kan arbejde videre, og sikrer bæredygtige kanaler til kompetenceudvikling på fire professionshøjskoler og andre STEM-aktører, der dækker hele Danmark.

3. Kultur: Projektet opbygger netværk, afholder årligt Engineering Day og stimulerer gennem aktiv kommunikation en subkultur blandt praktikere og andre aktører, så efterspørgslen på didaktikken fra de faglige fællesskaber vokser.

4. Politik: Projektet advokerer gennem PA-indsatser og kommunikation for bedre rammer om praksisfaglighed i skolen.