Engineering i skolen er en kæmpe succes

PRESSEMEDDELELSE

13. juni 2023

Engineering i skolen er en kæmpesucces

Ny, stor evaluering fra VIVE dokumenterer, at engineering som arbejdsform i grundskolen virker på alle parametre. Elevernes interesse for naturfag øges markant, og dermed kan engineering-metoden bane vejen for at danske virksomheder får adgang til stærke kandidater inden for ingeniør, it og science.

Det står nu klart, at det kan lade sig gøre at motivere flere af landets skoleelever til at interessere sig for science og teknologi og dermed at øge søgningen til de naturvidenskabelige og teknologiske uddannelser.

Det viser en ny, stor evaluering af programmet Engineering i Skolen. Evalueringen er udarbejdet af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

VIVEs evaluering dokumenterer, at elevernes interesse for science er markant større på skoler, der arbejder med engineering end på sammenlignelige skoler. Eleverne er blevet fagligt dygtigere, og ikke mindst er lærerne begejstrede for metoden. Således har 94 procent af de medvirkende lærere lagt engineering ind i deres undervisningsforløb efterfølgende.

”Dansk erhvervsliv skriger på arbejdskraft med de rette kompetencer indenfor naturvidenskab og teknologi. Evalueringen viser glædeligt, at engineering-metoden er en del af løsningen. Med den rette metode, som er konkret og virkelighedsnær, motiveres eleverne i naturfagene og de bliver dygtigere. Det er godt nyt for fremtidens teknologiudvikling. Vi tillader os at være meget stolte,” siger Ghita Wolf Andreasen, direktør for den teknologiske alliance, Engineer the Future, som sammen med et stort partnerskab står bag det tiårige program, Engineering i Skolen.

Virksomheder begejstrede
Mærsk er partner i Engineer the Future. Her siger Hans Ubbe Ebbesen, Head of Global Employer Branding:

”Vi skal fejre, at vi nu ved mere om, hvordan vi skaber engagement, motivation og lys i øjnene på børn og unge. Det er glædeligt at læse om den positive og brede påvirkning metoden har haft, hvilket understreger vigtigheden af at fortsætte den vigtige indsats for a motivere flere børn og unge til at løse fremtidens udfordringer med afsæt i de vigtige naturfag. Jeg er rigtig glad for, at vi i Mærsk er en del af et stærkt partnerskab, der sammen med inspirerende ildsjæle på undervisningsområdet har udviklet engineeringmetoden.”

Hos Topsøe, der har fulgt udviklingen af programmet Engineering i skolen tæt siden 2017 siger Ole Stahl, Career, Events & Partnerships:

"Det er virkelig fantastisk at få data, der viser, at vi med engineeringmetoden øger både børns interesse og kompetencer i naturfag sammenlignet med skoler, der ikke bruger metoden – og at vi har gjort det på en måde, hvor vi har fået lærernes ejerskab med. Vi har i Topsoe brug for at kunne rekruttere flere dygtige kandidater i naturvidenskab, og skal vi lykkes med det, skal det starte i grundskolen.”

Også den nordjyske virksomhed Liftra er en del af Engineer the Future:

”Med denne virkelig gode evaluering har vi data på, at vi med engineeringmetoden kan øge børns motivation og kompetencer i naturfag. Det er helt i Liftras ånd, at metoden bygger bro mellem den praksisfaglighed, der ligger i fx bygning af prototyper og faglig læring i naturfag. Det her kan gavne børn og unges syn på og kompetencer til at gå ind i hele det teknologiske- og naturvidenskabelige felt – fra faglært til ingeniør. Og det har vi rigtig meget brug for, at flere gør”, siger Maria Vinther Fenger, Director of People and Culture hos Liftra.


Autentiske problemer
Engineering er en anderledes måde at undervise på, og kan ses som et opgør med den traditionelle lærebogsstyrede undervisning i naturfag. Den didaktiske metode tager udgangspunkt i elevernes egen nære omverden med autentiske og relevante problemer, som de skal samarbejde om at finde en løsning på ved at bygge prototyper med både hjerne og hænder.

Et eksempel: Der er vand på jeres boldbane, hvad skyldes det, og hvordan vil I løse problemet? Det kan fx. også være at konstruere en elektronisk foderautomat, så kæledyret derhjemme holder sig sundt eller et motionsredskab med brug af et vægtstangsprincip.

Ved at finde en konkret løsning på en autentisk udfordring oplever eleverne, at de bliver kompetente til at handle selv. I engineering-metoden indgår både ideudvikling, undersøgelse, konstruktion, test og forbedring.

Motiveret for undervisning
Evalueringen viser, at engineering er en succes målt på alle parametre, både for lærere og for elever. Når eleverne undervises efter engineering-didaktikken, er de mere engagerede og har det sjovere, de oplever blandt andet en større relevans af naturfagsundervisningen og har en mere positiv oplevelse af undervisningen end elever, der ikke møder engineering.

Elever fra engineering-skoler har også en større generel viden om fx. grundprincipper inden for naturvidenskab. Desuden har disse elever større interesse for jobs indenfor naturvidenskab, og mener i højere grad at disse jobs betyder noget for samfundets udvikling.

Programmet Engineering i Skolen er netop sat i verden for at gøre naturfagsundervisningen mere motiverende, vedkommende og udbytterig for eleverne i grundskolen.


VIVEs evaluering bygger på de seneste tre års målrettede indsats med kompetenceudvikling af lærere på skoler i seks kommuner: Ishøj, Jammerbugt, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Svendborg og Vejen.

”Samlet set peger evalueringen i retning af, at Engineer the Future og Villum Fonden med Engineering i Skolen er lykkedes med at opnå̊ de positive forandringer hos lærere og elever, som var målet med projektet,” hedder det i evalueringen fra VIVE.

Engineering i skolen er et samarbejde mellem Engineer the Future, VIA University College, Københavns Professionshøjskole og Astra og er finansieret af Villum Fonden.

Resultaterne af evalueringen bliver offentliggjort ved en konference hos IDA torsdag d. 8. juni med deltagelse af fonde, bestyrelse, partnere, skoleledere, lærere og elever.

FAKTA OM UNDERSØGELSEN:

  • VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har udarbejdet rapporten: Slutevaluering af Engineering i Skolen.
  • I undersøgelsen medvirker lærere og elever fra seks kommuner, hvor naturfagslærerne siden 2020 har fået kompetenceudvikling i engineering. Undersøgelsen er baseret på spørgeskemadata hen over tre år suppleret med interview med de kommunale koordinatorer i deltagerkommunerne.

HOVEDRESULTATER FRA UNDERSØGELSEN:

  • Når elever undervises efter engineering-didaktikken, oplever de større relevans af naturfagsundervisningen og har en mere positiv oplevelse af deres lærers støtte i undervisningen end elever der ikke møder engineering.
  • Når elever undervises efter engineering-didaktikken, har de større interesse for samt aspirationer med hensyn til jobs indenfor science, ligesom de generelt vurderer vigtigheden af jobs indenfor science som mere betydningsfuldt for samfundets udvikling.
  • 69% af lærerne forventer, at engineering-metoden løfter kvaliteten af undervisningen.
  • 67% af lærerne mener, at eleverne lærer nyt fag-fagligt indhold ved at bruge engineering i naturfag
  • 83% af lærerne mener, at elevernes undersøgelseskompetence øges ved at bruge engineering i naturfag.
  • 83% af lærerne mener, at elevernes undersøgelseskompetence øges ved at bruge engineering i naturfag.
  • 81% af lærerne mener, at elevernes modelleringskompetence øges ved at bruge engineering i naturfag.
  • Op til 94 % af lærere der er kompetenceudviklet i engineering, har skrevet engineering-forløb ind i deres årsplan i naturfagene

Om Engineering i Skolen:

  • Programmet Engineering i Skolen tilbyder kompetenceudvikling af lærere og understøtter implementering af engineering som arbejdsmetode i naturfagene.
  • Den såkaldte engineering designproces er oprindeligt udviklet i USA og bygger på ingeniørens arbejdsmetode. Eleverne skal løse en teknologisk problemstilling i en konkret og autentisk kontekst. For at løse udfordringen skal eleverne inddrage naturvidenskabelig viden i hele processen.
  • Engineering-metoden bruges typisk i naturfagsundervisningen, men den anvendes også i andre fag som matematik, dansk, håndværk-design, historie og samfundsfag.
  • Engineering i Skolen i fase 2 er finansieret af Villum-fonden.
  • Engineer the Future er projektejer af Engineering i Skolen. Engineer the Future er en bred alliance bestående af over 50 uddannelsesinstitutioner, interesseorganisationer og teknologistærke virksomheder herunder Mærsk, LEGO, Atkins, Novo Nordisk, COWI og Rambøll.
  • Engineer the Futures ambition er, at skabe plads til alle børn og unge i teknologi og science, og arbejder for, at danske virksomheder får adgang til stærke kandidater inden for ingeniør, it og naturvidenskab.
400X6003

Kontaktperson

Anne Dorte

Anne Dorte Spang-Thomsen

Seniorkonsulent og programleder for Engineering i Skolen

  • KP-Københavns Professions Højskole
  • VIA-University College
  • Engineer the Future logo
  • Villum Fonden
  • Astra