Engineer the Future fylder ti år og får ny direktør

PRESSEMEDDELELSE

27. februar 2024

Engineer the Future fylder ti år og får ny direktør

Hans Ubbe Ebbesen bliver ny direktør for Engineer the Future i 10-året for teknologialliancen og fortsætter den ihærdige indsats for at skabe plads til alle børn og unge i science og teknologi.

Den 1. marts tiltræder Hans Ubbe Ebbesen som ny direktør i Engineer the Future, Danmarks teknologiske alliance bestående af teknologistærke virksomheder, organisationer og uddannelsesinstitutioner. Hans Ubbe Ebbesen har tidligere haft ledende stillinger hos A.P. Møller-Mærsk og Novo Nordisk med særligt fokus på at sikre den nuværende og fremtidige arbejdskraft. Han tiltræder sin nye stilling med en stor ydmyghed og respekt for det, Engineer the Future har bedrevet, siden teknologialliancen for ti år siden blev skabt af visionære kræfter i Ingeniørforeningen IDA.

Alliancen har med stærke bestyrelseskræfter, partnere og dygtige medarbejdere skabt en handlekraftig platform, som gør science og teknologi relevant for børn og unge over hele landet, siger Hans Ubbe Ebbesen og tilføjer:

Engineer the Future lytter til eleverne og sætter strøm til en virkelighedsnær, problembaseret undervisning, der fremmer deres engagement og fascination af science og teknologi. Og alliancens mere end 200 frivillige rollemodeller giver en bred vifte af elever mulighed for at opleve, at der er plads til at være præcis den, man er, også inden for ingeniørfagene, it og science. Det er vigtigt, for der er brug for alles måde at tænke på, når vi skal løse de udfordringer, vi står overfor

Alliancens resultater tilskriver han ikke mindst engagerede underviseres kompetenceudvikling i den problembaserede designproces engineering. Mere end 1.200 lærere og 110.000 elever har prøvet kræfter med tilgangen, og resultaterne er gode. Evaluering fra det nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) fra 2020-2023 dokumenterer, at engineering forbedrer undervisningen og styrker elevers naturvidenskabelige interesse i både undervisning og job.

”Samfundet har brug for engineering”

Hans Ubbe Ebbesen betoner vigtigheden af at binde fagligheder sammen og skabe bæredygtige løsninger med engineering som omdrejningspunkt:

I en verden i konstant forandring – og hvor næste udfordring og tilhørende løsning sjældent er kendt – har samarbejdet på tværs af forbundne samfundsaktører, om at ruste børn og unge til at løse naturvidenskabelige problemer og opnå en stærk teknologi forståelse, aldrig været mere relevant. Prognoser peger på, at vi i 2030 vil mangle 13.000 kandidater inden for ingeniørfagene, it og science. Samtidig falder årgangene, så der bliver rift om de unge, siger Hans Ubbe Ebbesen og tilføjer:

Et stærkt nationalt samarbejde med globalt udsyn skaber grobund for morgendagens løsninger. Engineering er et kraftfuldt værktøj til at skabe de forandringer, vi har brug for, og jeg glæder mig til at lægge hele mit fokus her i tæt samarbejde med alliancens aktører.

En styrket alliance

Bestyrelsen hos Engineer the Future ser frem til at få en ny direktør, fortæller bestyrelsesformand Laura Klitgaard.

– Behovet for at børn og unge opnår en grundlæggende forståelse for teknologi og den verden, de lever i, er stigende i kraft af den accelererende teknologiske udvikling. Her spiller de tidlige indsatser og oplevelser en afgørende rolle, da de er med til at sikre den teknologiske dannelse, som er så vigtig. Dertil kommer at behovet for højt kvalificerede ingeniører og specialister i science og it vokser i takt med de udfordringer, vi står over for som samfund, siger Laura Klitgaard og tilføjer:

– Engineer The Futures arbejde er derfor endnu vigtigere i dag, ti år efter at det hele startede. Alliancens dokumenterede positive indsatser skal komme mange flere børn og unge til gavn og videreudvikles, for det er stærkt nødvendigt at frisætte det store potentiale, vi ved findes hos en bredere gruppe af børn og unge. Derfor glæder vi os til samarbejdet med Hans.

Engineer the Future er en bred alliance bestående af teknologistærke virksomheder, uddannelsesinstitutioner og organisationer, som samarbejder om at skabe plads til alle børn og unge i teknologi og science og arbejder for, at danske virksomheder får adgang til stærke kandidater inden for ingeniør, it og science. 

Kontaktperson

Hans2

Hans Ubbe Ebbesen

Adm. direktør

  • AAU-Aalborg Universitet
  • PHA-Professionshøjskolen Absalon
  • Artelia
  • ATV-Akademiet for de Tekniske Videnskaber
  • AU-Aarhus Universitet
  • Bankdata 150X300
  • Coloplast
  • Cowi
  • Danske Maritime
  • DI-Dansk Industri
  • DSE-De Studerendes Erhvervskontakt
  • DTU-Danmarks Tekniske Universitet