Erfaringer med engineering i gymnasiet

Læs mere om vores gymnasieindsatser og erfaringer

Erfaringer med kompetenceudvikling i gymnasiet

Engineeringmetoden, som har amerikansk forbillede, er for længst introduceret i den danske folkeskole med det formål at fremme elevernes læring og løfte det faglige niveau i STEM-fagene - Science, Technology, Engineering, Mathematics. Gennem de seneste år har tusindvis af folkeskoleelever afprøvet ingeniørens arbejdsmetode - engineering.

Pilotprojekter har givet blod på tanden

Siden 2019 er også gymnasierne kommet med. To pilotprojekter med efteruddannelse af lærere fra syv gymnasier i Region Midt og Region Hovedstaden har givet blod på tanden på gymnasierne.

National efteruddannelsesindsats - både for htx og stx

Baseret på erfaringerne fra de to pilotprojekter er det målet, at engineering-metoden skal udbredes i hele landet. Med en bevilling på 18 millioner kroner fra Lundbeckfonden, Villum Fonden og Novo Nordisk Fonden er vi godt i gang med at realisere denne målsætning i det nationale Engineering i gymnasiet projekt, der løber fra 2023-2026, hvor 100 gymnasielærere fra hele den naturvidenskabelige faglærergruppe og fra 25 stx- og htx-gymnasier i hele landet kompetenceudvikles i engineering-metoden. Desuden inddrages gymnasieledelserne i efteruddannelsesindsatsen med det formål at forankre indsatserne på de enkelte gymnasier. Nedenfor kan du læse mere om pilotprojekterne og et nationale Engineering i gymnasiet-projekt.

Hvis du er interesseret i at høre mere om mulighederne for efteruddannelse i engineering på dit gymnasium, er du meget velkommen til at kontakte os.

Evalueringen viser

Evalueringerne fra de to pilotprojekter viser blandt andet, at engineering:

i særdeleshed bidrager til metodekendskab og undersøgelseskompetence
udvikler elevernes generiske kompetencer (problemløsningsevne, kreativitet/innovation, samarbejde og vedholdenhed)
tilfører flere frihedsgrader til det undersøgende arbejde i naturfagene
åbner for lærernes brug af det gruppe- og projektbaserede læringsrum, som traditionel undervisning med deduktive læringsstrategier ofte ikke benytter
skaber motivation og engagement hos eleverne.

Samtidig identificerer evalueringerne også en række udfordringer for lærerne forbundet med implementeringen af engineering i undervisningen i naturvidenskabsfagene, bl.a. at:

undervisningen på stx ofte prioriterer et fagligt indholdsfokus på bekostning af naturvidenskabelige metoder og de fire naturvidenskabelige kompetenceområder
engineering ofte bliver implementeret som en anvendelse af allerede tillært faglig viden snarere end som et middel til faglig viden
at EDP-modellens forbedringsfase i nogen grad eller helt udeblev i flere af de observerede engineering-forløb
at mange lærere mangler erfaring med at håndtere de åbne læreprocesser i engineering-forløb.

Hvad mener lærerne om engineering?

Slutevalueringerne fra pilotprojekterne i Region Midt og Region Hovedstaden peger på, at lærerne ser engineering som en vej til at styrke elevmotivationen, samtidig med at de øger elevernes udbytte af det fagfaglige indhold:

Alle lærere (29) svarer, at de er overvejende eller helt enige i udsagnet om, at eleverne er blevet bedre til selv at undersøge og håndtere naturvidenskabelige metoder.
Hhv. 60 og 66 pct. af lærerne svarer, at eleverne lærte nyt fagfagligt indhold gennem engineering-aktiviteterne.
Hhv. 75 og 90 pct af lærerne mener, at engineering understøtter læring af 'centralt fagligt indhold'.

Hvad mener eleverne om engineering?

I alt 824 elever elever har deltaget i evalueringen af pilotprojekterne i Region Midt og Region Hovedstaden. Her peger svarene på, at eleverne får et stort fagligt udbytte, får øget deres motivation og samtidig får trænet en række generiske kompetencer. Således svarer:

godt to tredjedele af eleverne, at de er overvejende eller helt enige i udsagnet om, at engineering-opgaverne hjalp dem til at forstå andre dele af faget, at de lærte en masse fagligt i forløbet.
hhv. 86 og 82 pct. af eleverne, at engineering var med til at skabe en god variation i undervisningen.
hhv. 83 og 87 pct. af eleverne, at de var nødt til at arbejde sammen for at løse problemstillingen.
77 pct. af eleverne, at de lærte ikke at lade sig slå ud af, at tingene ikke lykkes i første omgang.
hhv. 69 og 79 pct. af eleverne, at de blev bedre til at arbejde innovativt og problemløsende.