Nogle funktionaliteter vises ikke i Internet Explorer - brug en af disse browsere for at få den bedste oplevelse: Chrome, Safari eller Firefox. Vi beklager ulejligheden.

Kro­nik: Mang­len­de di­ver­si­tet i de tek­ni­ske og di­gi­ta­le bran­cher ko­ster er­hvervs­li­vet på bund­linj­en

Kronik i Børsen af en række partnere i Engineer the Future-alliancen d. 5. marts 2021

 
ARTIKLER
5. marts 2021

Manglende diversitet på stem-uddannelserne skaber ulighed og koster i sidste ende erhvervslivet på bundlinjen. Det skriver en række virksomheder fra Engineer the Future-alliancen i kronik i Børsen. 

 

Afsendere: 

Ib Enevoldsen, adm. direktør Rambøll

Iben Schmidt Helbirk, HR-direktør Velux Gruppen

Charlotte Mark, adm. direktør Microsoft Development

Thomas Damkjær Petersen, formand Engineer the Future

 

I disse uger søger tusindvis af unge ind på de videregående uddannelser. D. 15. marts er der nemlig ansøgningsfrist til kvote 2. I dansk erhvervsliv krydser vi fingre for, at flere vil vælge STEM-uddannelserne til, for vi mangler kvalificeret arbejdskraft. Men vi har også øjnene skarpt rettet mod den kønsmæssige fordeling blandt ansøgerne.

Desværre tyder intet på, at 2021 bliver året, hvor andelen af kvinder får et nøk op. Uddannelsesvalget er stadig pilskævt. De seneste optagetal fra 2020 viser eksempelvis, at kun omtrent hver tredje nye STEM-studerende er kvinde, mens kvinderne kun udgør 29 pct. på it-uddannelserne.

Det er problematisk. Diversitet inden for de tekniske og digitale brancher er helt afgørende for dansk erhvervslivs evne til at skabe fremtidens innovative løsninger. Vi ved fra undersøgelser, at højere diversitet i ledelsesteamet bidrager til en bedre bundlinje.

Samtidig er flere kvinder i STEM vigtigt i et demokratisk perspektiv. I en tid, hvor samfundets digitalisering kører med fuld hast, kan det have fatale konsekvenser, hvis morgendagens teknologiudvikling primært udvikles af personer med det samme køn. Tænk løsninger præget af kønsmæssige biases og en generation af kvinder, der må se de bedst betalte jobs gå til mændene, for STEM-erhvervene er typisk kendetegnet ved en rigtig god løn.

 

Bring rollemodeller i spil i gymnasiet

Det er afgørende, at vi formår at inspirere bredere, når det kommer til STEM. Men hvordan åbner man et uddannelsesfelt op, der traditionelt har været mændenes domæne?

I dansk erhvervsliv tror vi på, at rollemodeller, mænd som kvinder, er et vigtigt skridt på vejen. Igennem de seneste år har vi og mere end 80 andre virksomheder med stor succes sendt STEM-specialister ud i grundskoler gennem besøgsordningen Book en ekspert. Nu er tiden kommet til de gymnasiale uddannelser, der hidtil ikke har formået at bryde med de stereotyper, der kan sløre de unges uddannelsesvalg.

Eksempelvis viser en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd udført på vegne af Engineer the Future, at selvom lidt flere kvinder end mænd i dag bliver naturvidenskabelige studenter, er det kun 29 pct. af kvinderne fra disse studieretninger, der læser en videregående STEM-uddannelse to år efter endt studentereksamen. For mændene er det tilsvarende tal 51 pct.

Her kan rollemodeller være med til at udvide de unges repertoire af mulige karriereveje. Forskning viser netop, at rollemodelbesøg giver den unge mulighed for at relatere sig til repræsentanter fra forskellige erhvervsgrupper.

Samtidig kan besøg af rollemodeller give de unge kvinder et blik ind i STEM-verdenen, som de måske ikke tidligere er blevet præsenteret for. Undersøgelser peger nemlig på, at særligt køn og social baggrund er udslagsgivende for, om man i løbet af sin barndom bliver præsenteret for viden om STEM-feltet.

 

En ekstern ekspert kobler teori med praksis

Vi kan se, at besøgene har en effekt, for vores medarbejdere beretter om elever, der spændt kaster sig ud i de naturvidenskabelige temaer. Pludselig bliver geometri vedkommende, fordi den kvindelige maskiningeniør formår at koble de matematiske formler til vindmøllevingers design og den grønne omstilling.

Med ét bliver programmering interessant, fordi ingeniøren med speciale i sygdomsmodellering illustrerer, hvordan statistiske værktøjer gør det muligt at forudsige en epidemis forløb og udbredelse.

Sådanne besøg er konkrete bidrag, der skal gøre de digitale og STEM-faglige erhverv mere mangfoldige i fremtiden. De er en af nøglerne til at vise de unge, at en STEM-specialist godt kan have to X-kromosomer og gå uden sikkerhedssko og gul hjelm.

 

Behov for øget karrierelæring

Spørgsmålet er selvfølgelig, om der er tid til rollemodelbesøg på gymnasiet? Det umiddelbare svar ville være ja, for med gymnasiereformen fra 2016 blev karrierelæring et undervisningskrav på de gymnasiale uddannelser.  

Men selvom målsætningen var god, er det kun et mindretal af gymnasielærerne, der i dag regelmæssigt bringer karrierelæringen i spil. Det viser den seneste delrapport fra Danmarks Evalueringsinstitut og Rambøll, der følger reformen på vegne af Børne- og Undervisningsministeriet. Her fremgår det, at kun 18 pct. af lærerne på stx kvartalsvis beder eleverne reflektere over, hvordan de kan bruge fagene på deres videre uddannelsesvej.

Tallene tydeliggør et behov for at udbrede kendskabet til tiltag som Book en ekspert blandt gymnasielærere. Et ekspertbesøg giver nemlig en fornem kobling mellem uddannelsesmuligheder og fremtidens karriereveje.

Det er den slags initiativer, der er brug for, hvis flere kvinder fremover skal sætte kryds ud for en STEM-uddannelse. Et kryds, der kan åbne et væld af muligheder for den unge, men også har stor betydning for dansk erhvervsliv og vores fælles velfærdssamfund.

Kronikken blev oprindeligt publiceret i Børsen og på borsen.dk d. 5. marts 2021. Den oprindelige artikel kan også tilgås via: Debat | Direktører i opråb: Manglende diversitet i de tekniske og digitale brancher koster erhvervslivet på bundlinjen (borsen.dk)

 
 logo
netcompany logo
 logo
foss logo
 logo
 logo
Foreningen af Rådgivende ingeniører logo
 logo
 logo
Velux logo
 logo
 logo