Sammen er vi stærkere

Bliv en del af bestyrelsen

Vi søger op til tre nye bestyrelsesmedlemmer til at repræsentere vores virksomhedspartnere og opfordrer alle kandidater, der lever op til principperne for udvælgelse af nye bestyrelsesmedlemmer, til at ansøge. Undtaget er de rådgivende ingeniørvirksomheder, da de repræsenteres af FRI’s direktør i bestyrelsen og derfor ikke kan indstille egne repræsentanter til bestyrelsen.

Som bestyrelsesmedlem bliver du en del af en engageret og ambitiøs bestyrelse med erfarne ledelsesrepræsentanter fra LEGO, Siemens Gamesa, Aalborg Universitet, DI, IDA og FRI.

Vi leder efter kandidater, der kan bidrage med et eller flere af følgende elementer:

  • Branchemæssig spredning: Vi søger særligt (men ikke udelukkende) bestyrelsesmedlemmer med erfaring indenfor pharma, medico, IT, finans og robotics.
  • Erfaring: Bestyrelsesmedlemmet skal have erfaring med bestyrelses-, ledelse- og strategiarbejde og skal som minimum varetage en stilling som VP eller tilsvarende.
  • Netværk: Det betyder meget, at nye medlemmer kan bringe deres netværk i spil til gavn for Engineer the Futures arbejde.
  • Som bestyrelsesmedlem forventer vi desuden, at dine kompetencer matcher principperne for udvælgelse af nye bestyrelsesmedlemmer.

Bestyrelsen holder som udgangspunkt fire møder om året – minimum to fysiske møder.

En succesfuld alliance med en ny strategi på tegnebrættet

Engineer the Future blev etableret i 2014 og har med succes skabt en stærk alliance sammensat af 50 teknologistærke virksomheder, organisationer og foreninger. I alliancen samarbejder vi om at løfte den teknologiske dannelse hos børn og unge og give alle unge mulighed for at vælge en uddannelse indenfor ingeniør, IT eller science. Vi har skabt mange flotte resultater, men det mest bemærkelsesværdige er, at vi har bidraget til, at imageindekset for ingeniørerhvervet i Danmark i dag er højere end nogensinde.

Det er relativt nyt, at vi har justeret vores arbejde fra udelukkende at have fokus på ingeniører til et bredere fokus, der også omfavner IT og science. Implementeringen og færdiggørelsen af denne strategijustering bliver den primære opgave for bestyrelsen i 2023-2024 samt efterfølgende at hjælpe os i Engineer the Future med at omsætte den nye strategi til reel handling.

Ansøgningsproces

Ansøgningsfristen er 3. november og ansøger bedes sende CV og en kort motivation/indstilling i mail til direktør Ghita Wolf Andreasen

Udvælgelsen af de nye bestyrelsesmedlemmer følger bestyrelsens principper for selvsupplering. På baggrund af indsendte ansøgninger udvælger bestyrelsen de nye medlemmer på et bestyrelsesmøde i december 2022. Nye bestyrelsesmedlemmer vælges for to år ad gangen.

Vi ønsker, at bestyrelsen har en divers sammensætning, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge en bestyrelsesplads. Vi tilstræber desuden minimum 40 % deltagelse af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen.

Principper for selvsupplering

Vedtægter

Forretningsorden

  • Haldor Topsøe
  • Lego Education
  • Danske Maritime
  • SDU-Syddansk Universitet
  • Nnit
  • PPlus
  • Microsoft
  • Ekj
  • Coloplast
  • EWH-Engineering World Health ved DTU
  • Moe
  • Pf-Polyteknisk forening