Lærere

Her finder du Engineer the futures tilbud til lærere

Det begynder i skolen

Skal vi have flere børn og unge til at interessere sig for naturvidenskab og teknologi og sikre teknologisk dannelse hos næste generation, skal vi sætte ind allerede i grundskolen. Derfor har Engineer the future sammen med Astra, VIA og Naturvidenskabernes Hus igangsat programmet Engineering i skolen, der har til formål at løfte elevernes faglige niveau i STEM-fagene og skabe stærk almendannelse inden for teknologi og naturvidenskab. Programmet indeholder mange aktiviteter, som du kan benytte dig af som lærer.

Hvordan kommer jeg i gang?

Engineering er en undervisningsmetode inspireret af ingeniørernes måde at arbejde på. Eleverne arbejder med at løse konkrete løsninger på autentiske problemer hentet fra elevernes hverdag eller samfundet. Der er udviklet en engineering-didaktik samt undervisningsforløb, der gør det nemmere at komme i gang med engineering, ligesom du kan tilmelde dig den årlige Engineering Day. Engineering i skolen-programmet indeholder desuden en langt række andre aktiviteter og tilbud, der gør det muligt at prøve kræfter med engineering som undervisningsmetode.

Få overblik over Engineering i skolen-programmet her.

Engineering i skolen er støttet af Villum Fonden, Industriens Fond, A.P. Møller Fonden og Lundbeck Fonden.

Book en ekspert

Du kan booke en ekspert til at komme på besøg i din undervisning og styrke dine elevers interesse for naturfag og teknologi.

Gå på opdagelse i de eksperter der kommer ud i dit område. Det er helt gratis. 

Læs mere
 

Det har givet en fed forståelse både for mig og eleverne i at arbejde anderledes

- Lise, naturfagslærer, Aalykkeskolen i Kolding

Enginnering Day 2017, Aalykkeskolen i Kolding