Køleboks til vacciner
Undervisningsmateriale til mellemtrinnet
Engineeringopgave til mellemtrinnet
I opgaven 'Køleboks til vacciner' skal eleverne udvikle en køleboks til vacciner, da mange vacciner skal transporteres nedkølet, for at virke. Eleverne skal undersøge forskellige isoleringsmaterialer og udvikle en køleboks der kan sikre at flere får mulighed for at blive vaccineret.
Aktiviteten tager udgangspunkt i konkrete udfordringer og fokuserer på delprocesserne 'Få ideer' og 'Undersøge' fra engineering processen (se model nedenfor). Den er udviklet til vores besøgsordning Book en ekspert, men kan også bruges af lærere (evt. inden eller efter et ekspertbesøg) og består af et elevark og en vejledning.
Book en ekspert og skab sammenhæng til virkeligheden
Aktiviteten kan kobles sammen med et gratis ekspertbesøg på jeres skole. Eksperterne kan give indblik i hvordan de bruger engineering, naturfag, matematik og teknologi i deres arbejde. De kan også fortælle om hvordan de arbejder med konkrete udfordringer, som den I finder i aktiviteten.
Engineering model
Engineering designprocessen består af 7 delprocesser, som du kan læse mere om ved at klikke nedenfor.
Er du interesseret i at bruge nogle af de metodekort, der er udviklet til hver delproces, kan du finde dem og mere information her hos Astra.
Book en ekspert i grundskolen er finansieret af Novo Nordisk Fonden.