Nogle funktionaliteter vises ikke i Internet Explorer - brug en af disse browsere for at få den bedste oplevelse: Chrome, Safari eller Firefox. Vi beklager ulejligheden.

Spørgsmål og svar

Vi har her samlet svarene på en nogle af de spørgsmål vi ofte møder om Engineering Day.

Hvad er Engineering Day?

Engineering Day er en landsdækkende event i uge 45, der foregår på egen skole. Vi leverer gratis undervisningsmateriale med lærervejledning, elevmateriale, slideshow, introvideoer og forskellige inspirationsvideoer. 
Et Engineering Day-forløb varer ca. fire timer.

Hvordan passer Engineering Day ind i min daglige undervisning?

Hvis det faglige stof knytter sig direkte til et forløb du alligevel afvikler med dine elever, kan du vælge at inddrage Engineering Day som et fagligt element. Du kan også afvikle forløbet i forbindelse med en tema- eller fagdag, eller som et forløb, hvor der er fokus på at præsentere eleverne for engineeringprocessen.

Hvor lang tid skal man bruge på forberedelse?

Der er i materialet angivet en forberedelsestid på 2-3 timer. Den kan naturligvis variere.

Skal man bruge mange materialer?

Vi har bestræbt os på at udvikle forløb, hvor der skal bruges materialer eller teknologier, som allerede findes på skolen i forvejen. Skal der alligevel skaffes materialer, vil de altid kunne findes i enten byggemarkeder eller dagligvarebutikker.

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke har arbejde med engineering før?

Du kan sagtens afvikle Engineering Day uden at have erfaringer med engineering. Materialet er udformet sådan, at du gennem afviklingen af forløbet er støttet af lærervejledning og PowerPoint, trin for trin. Er du nysgerrig og vil gerne vide mere, inden du går i gang, kan du finde inspiration her Engineer the Futures hjemmeside.

Skal man afvikle forløbet i uge 45?

Vi vil opfordre til, at så mange som mulig gør det, men hvis det ikke passer ind i din årsplan, så kan du selvfølgelig bruge det, når det passer dig.

Er det nødvendigt at afvikle Engineering Day præcist, som det fremgår af materialet?

Materialet er udviklet og testet, for at sikre, at det kan afvikles med et godt resultat for både dig og dine elever. Du er selvfølgelig velkommen til at udelade eller tilføje elementer, hvis du har gode ideer eller erfaringer, som taler for det.

Er der mulighed for at differentiere mellem grupper/elever?

At arbejde med engineering lægger i høj grad op til, at der kan gives forskellige udfordringer til forskellige grupper af elever. I det meste materiale kan du vælge at udelade én eller flere undersøgelser, eller justere på kravene til deres løsninger.

Hvilke faglige områder dækkes af et Engineering Day forløb?

Der er i hvert forløb angivet en række faglige temaer og begreber, som er i spil. Vi opfordrer meget til, at du knytter forløbet til den faglige undervisning i fx naturfag eller matematik på netop den måde, som giver mest værdi for dig og dine elever.

Er der andre måder jeg kan bruge Engineering Day på?

Det er muligt at knytte Engineering Day til et større undervisningsforløb og koble et besøg af en ingeniør fra Book en Ekspert på. Eleverne vil her få et førstehåndsindtryk af, hvordan en ingeniør arbejder med udvikling at teknologiske løsninger.

Hvem har udviklet materialet?

Alle Engineering Day forløb er udviklet i samarbejde mellem Insero Education og Engineer the Future. LIgeledes deltager både lærere og elever i udvikling og testforløb for at sikre kvaliteten i Engineering Day materialet.

Hvor kan jeg finde de tidligere forløb?

Alle tidligere forløb kan findes på Engineer the Futures hjemmeside.

Jeg vil gerne vide mere om engineering, hvad gøre jeg?

I projektet Engineering i skolen har vi udviklet en Engineering didaktik til grundskolens lærere.
Den bygger på ingeniørers arbejdsmetode, og er tilpasset niveauet i grundskolen. Fin engineering-didaktikken og meget mere på Engineer the futures hjemmeside om engineering.

 

 

Engineering Day er en del af Engineering i skolen, som er et samarbejde mellem Engineer the Future, VIA University College. Københavns Professionshøjskole og Astra.
Engineering i skolen er finansieret af Villum Fonden.

 

Læs mere om Engineering i skolen

 

 logo
 logo
 logo
 logo
 logo