Hvordan blander man den perfekte müsli?

Hvordan blander man den perfekte müsli?

Mit besøg

Vi blander müsli efter bedste evne som oplæg til diskussion om fremstilling af produkter til rygestop. Ligesom med müsli har delelementernes form og størrelse nemlig afgørende betydning i lægemidler på tabletform, da de afgør, om produktet kan blive homogent   altså ens blandet.

Jeg fortæller derefter om, hvad man skal overveje, når man udvikler et nyt produkt til rygestop.

Mine aktiviteter

Vi quizzer i fakta om rygning. Vi blander müsli efter bedste evne, men kan det lade sig gøre at holde det opblandet?

Mit arbejde og min uddannelse

Jeg arbejder som analysekemiker på nye produkter til rygeafvænning. Det betyder, at jeg udvikler nye analysemetoder til fx at bestemme indholdet af nedbrydningsprodukter i nikotinprodukter til rygeafvænning.
Nedbrydningsprodukterne kan nemlig være meget mere farlige end nikotinen. Det kan være udfordrende for produkter, hvor også smag og funktion er vigtig, da alle indholdsstoffer kan have indflydelse på analysen.

Jeg er uddannet civilingeniør i kemi fra Aalborg Universitet i 2003-2008.

Mig

Jeg er uddannet kemiingeniør, men har lægemiddelvirkning og -fremstilling som min store interesse. Jeg har altid interesseret mig for, hvordan alting virker og virker sammen, både hvad angår levende og døde ting.