Fremtiden er lige siden oldtiden skabt af ingeniører

Fremtiden er lige siden oldtiden skabt af ingeniører

Mit besøg

På mit besøg vil vi se på fx vægtstangsloven, klassiske ingeniøropgaver og hvordan, man løser en praktisk ingeniøropgave.

Vi starter med at gennemgå et klassisk eksempel på nogle fysiske love. Herefter skal eleverne selv arbejde med et par praktiske opgaver, hvor de skal bruge vægtstangslovene.

Derefter skal vi se på, hvad klassiske ingeniøropgaver dækker over og sammen prøve at finde oplysninger på internettet. Fx kan vi tage fat på spørgsmål som:

  • Hvad har klassiske ingeniører skabt? Og går det altid godt?
  • Hvorfor ser en gitterbro ud som den gør?

Til sidst går vi igang med en praktisk opgave, hvor vi udnytter vores viden til at bygge en ’Lillebæltsbro', som er 60 cm lang, og som vi laver af papirstrimler.

Mine aktiviteter

Eleverne kommer til at arbejde med en praktisk øvelse med vægtstang, søgning på Google og papirstrimler, når vi bygger en 'Lillebæltsbro'.

Mit arbejde og min uddannelse

Jeg har gået i svensk skole og på et dansk gymnasium, inden jeg i 1975 blev uddannet som civilingeniør i svagstrøm. 

Elektronik har været omdrejningspunktet for mit arbejde, og jeg har bl.a. arbejdet med elektronik i fly, generel udvikling af elektronik og med elektronik i ultralydsscannere. 

Mig

Jeg er nysgerrig ud over alle grænser og er særligt interesseret i naturfag og teknologi. Det har også bragt mig til Cern og til Texas, hvor jeg bl.a. har arbejdet med F-16-fly.

Privat bruger jeg tid på svæveflyvning, som jeg også underviser i. Desuden er jeg en rigtig nørd i positiv forstand; jeg bruger min kreativitet og opfindsomhed i alle mulige forskellige ”gør-det-selv”-projekter, hvor jeg kan folde min indre nørd ud.