Nogle funktionaliteter vises ikke i Internet Explorer - brug en af disse browsere for at få den bedste oplevelse: Chrome, Safari eller Firefox. Vi beklager ulejligheden.

"Eleverne lærer, at det er OK at fejle"

Dorte Danig Jørgensen, lærer

ARTIKLER
29. marts 2019
 

Dorte Danig Jønsen, naturfagslærer på Fuglsanggårdsskolen i Virum, har gennemført flere engineeringforløb på både mellemtrin og i udskolingen. ”Metoden motiverer eleverne og lærer dem, at det er OK at fejle” fortæller hun.

 

Naturfagslærer på 10. år, Dorte Danig Jønsen, har deltaget på en række efteruddannelseskurser inden for engineering og ved flere lejligheder afprøvet metoden på sine elever på Fuglsanggårdsskolen. Hun er ikke i tvivl, når hun bliver bedt om at svare på, hvad metoden bidrager med til hendes undervisning: 

”Engineering understøtter mange af kompetencemålene rigtig godt. Det gælder blandt andet undersøgelses- og modelleringskompetencerne, som eleverne helt naturligt får sat i spil, når de går i gang med at idégenerere og bygge. Og når de som del af den sidste fase i engineering-processen skal præsentere deres arbejde, får de trænet både kommunikations – og perspektiveringskompetencen. Desuden er fordelen ved engineering, at eleverne kan se, hvad de kan bruge deres faglige viden til. Det kan ind i mellem være svært at synliggøre i de klassiske kemi- og fysikforsøg.

Hvordan er det for dig som lærer at arbejde med engineering?

Som lærere er vi vokset op med en stram målstyret undervisning, og derfor var det lidt skræmmende de første par gange, da jeg ikke var helt sikker på, hvilke læringsmål, jeg ville kunne sætte hak ved. Man ved jo ikke, hvor elevernes ideer bevæger sig hen. Men efter at have prøvet de samme forløb af et par gange, har jeg nu opnået en god føling med, hvilke mål vi kan få opfyldt. Desuden har jeg lært, at det er en god idé at dele engineering-forløb med kollegaer, for det giver mulighed for at høre, hvilke læringsmål, de får sat i spil.

Hvordan sikrer du, at eleverne opnår reel faglig viden?

Jeg forsøger at stille spørgsmål undervejs, der får dem til at reflektere over vigtige naturvidenskabelige forhold. Vi har fx skulle bygge flydende huse, og jeg spurgte ind til, hvordan vi generelt får noget til at flyde og derigennem kom vi ind på en snak om masse, vægt og kraft. Ofte sikrer jeg, at de har en grundviden, før vi går i gang, som de kan trække på. Vi har blandt andet arbejdet med at udvikle bioplast, og forinden havde vi talt om, hvad almindelig plast indeholder. Desuden er jeg meget opmærksom på, om der dukker naturfaglige emner op undervejs i forløbet, som vi kan samle op på efterfølgende. Jeg oplever, at fagligheden kan komme ind både før, undervejs og efter et engineering-forløb.

Hvad betyder undervisningsmetoden for elevernes motivation?

Jeg oplever ofte, at de elever, der normalt keder sig i undervisningen pludselig kommer på banen.  De motiveres af at få lov til at afprøve deres vilde ideer, og de oplever sig selv i en ny rolle, som den aktive og idérige elev. Det er fantastisk at se. De, der normalt er bange for at række hånden op af frygt for at sige noget forkert, har også lettere ved at komme på banen. I engineering er der ikke et rigtigt og forkert. Eleverne kan selvfølgelig godt bevæge sig ud af et vildspor, men som lærer kan man med åbne spørgsmål hurtigt få dem tilbage på sporet, uden at de føler, at de har gjort noget forkert. De lærer, at det er OK at fejle, og at fejlene gør dem klogere.

Hent inspiration til konkrete engineering-opgaver

Få inspiration til at inddrage engineering i undervisningen på Astras temaside om engineering. 

Læs mere 

Kontaktpersoner

Sara Rosendal

Presse- og kommunikationsansvarlig

sara@engineerthefuture.dk 2337 3494