Tekstilfarvning med indigo

Engineering-forløb

Forløbsbeskrivelse

I dette engineering-forløb skal eleverne på et kemi B-hold udvikle på farvning af tekstiler med naturlig indigo. Metoden kaldes kypefarvning, hvor man reducerer indigo til den vandopløselige leuco-indigo (indigohvidt).

Eleverne bør på forhånd kende til redoxkemi og kan med fordel have lært om organiske stoffer med farve - herunder chromofore og auxochrome grupper.

Udfordring og produkt

Eleverne skal udvikle en opskrift for tekstilfarvning med naturlig indigo, hvor de anvender et alternativ til natriumdithionit, så processen bliver mere bæredygtig. Opskriften på tekstilfarvningen skal kunne anvendes i et almindeligt køkken, så man kan opfriske farven på noget brugt bomuldstøj.

Kernestof

  • Organiske forbindelser
  • Opløselighed
  • redoxreaktioner

Supplerende stof

  • Forløbet, som omhandler de faglige emner farvestofkemi og tekstil-kemi, kan gå ind under supplerende stof. Forløbet er anvendelsesorienteret og har relation til elevernes hverdag, den aktuelle debat og kemiens globale betydning (som er et krav til supplerende stof i læreplanen for kemi B, stx)
  • Forløbet passer ind i de faglige mål i læreplanen for kemi B (stx), hvor eleverne skal kunne ”anvende fagets viden og metoder til analyse, vurdering og perspektivering i forbindelse med miljømæssige problemstillinger med kemisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger”.
  • Forløbet passer ind i formålet for kemi B (læreplan stx) hvor ”arbejdet med faget skal give eleverne en forståelse, ved at kemi i samspil med andre fag, kan belyse og løse problemstillinger med et naturvidenskabeligt indhold”. Eleverne sættes i stand til at forholde sig reflekterende og ansvarligt til problemstillinger med kemisk indhold.

Udviklet med støtte fra Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden og Lundbeckfonden.

  • Engineer the Future logo
  • Villum Fonden
  • Lundbeck Fonden
  • Novo nordisk fonden