Byg en lysinstallation

Inspirationsforløb

Forløbsbeskrivelse

I dette forløb skal eleverne skabe lysinstallationer ved at udnytte lysets fysiske egenskaber i en kreativ designproces.

Narrativet er ganske simpelt: "Skolen mangler lysdekorationer, og I skal konkurrere om at lave den bedste lysinstallation".

I præsentationsfasen kan elevernes produkt og præsentation tildeles point med henblik på at kåre den bedste gruppe, der får deres lysinstallation udstillet.

Forløbet er designet til at kunne bruges på et fysik-hold i begyndelsen af 1.g. Inden forløbet er eleverne blevet introduceret til emnet bølger og kender til lysets spektrum, men eleverne kender ikke til optisk gitter på forhånd.

Forløbet er tilrettelagt til 5 lektioner. Det kan eventuelt afvikles på 4 eller 3 lektioner, hvis man udelader øvelseslektionen med optisk gitter og/eller giver kortere tid til forbedringsfasen.

Udfordring

I skal konstruere en prototype af en lysinstallation, der kan hænge et sted på skolen.

Kernestof

Fysiske egenskaber ved lys, herunder:

  • bølgelængde
  • optisk gitter
  • det elektromagnetiske spektrum

Evt. supplerende stof

Følgende begreber kan inddrages i projektet efter behov:  

Farveblanding, diffus spredning, absorption, intensitet, refleksion, brydning, linser, fokusering 

Fag

Fysik C

Omfang

5 lektioner à 90 minutter.

Udviklet af

Birgitte Erskov Halland og Kristoffer Martinsen, Gefion Gymnasium

Materialer til download

  • Lærervejledning
  • Elevark x 3
  • Powerpoint
  • Logbogskabelon

Hent alle materialer

Udviklet med støtte fra Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden og Lundbeckfonden.

    • Engineer the Future logo
    • Villum Fonden
    • Lundbeck Fonden
    • Novo nordisk fonden