Projektbeskrivelse for engineering i Skolen

Engineer the Future arbejder for at engineering som praksisfaglig didaktik kan kobles til aktuelle strategier på skoleområdet – både nationalt og i de enkelte kommuner. Praksisfaglighed er et rummeligt begreb, som engineering-didaktikken kan kvalificere i STEM-fagene, så der kommer sammenhæng mellem en række presserende faglige udviklingstemaer, kommunerne alligevel arbejder med. Det gælder især makerspaces, teknologiforståelse, samt tværfaglighed med inddragelse af naturfag, matematik og håndværk og design. Vi ved fra evalueringerne af Engineering i Skolen 2, at det at koble engineering på andre udviklingsaktiviteter er en forankringsstrategi, kommunerne i forvejen gør brug af. Vi vil:

• Udvide engineering-didaktikken, så den udfolder engineering som praksisfaglig didaktik på tværs af naturfag, teknologiforståelse, håndværk og design, matematik, makerspaces og skole-virksomheds-samarbejde.
• Udvikle forskellige typer af praksisfaglige engineering-forløb samt understøttende ressourcer som metodevideoer, elev- og lærerrettede metodekort mv. samt et katalog med 30 engineering-udfordringer.

Opbygning af engineering-didaktiske kompetencer skal være en mulighed for lærere i hele landet. Vi vil:

• Stimulere forankring på professionshøjskolernes læreruddannelse og efter- og videreuddannelse.
• Afdække og udvikle kommunale partnerskaber ud fra lokale behov.
• Fuldføre forankringen i engineering-kommuner, der ikke er helt i mål i programmets første faser, bl.a. gennem kompetenceudvikling af ikke kompetence-udviklede lærere
• Udbrede engineering gennem kompetenceudvikling af op til 1.000 lærere på skoler i op til 20 nye kommuner.

For at engineering kan hænge sammen med alle de nye opgaver og udviklingsområder, som lærerne skal forholde sig til, er det afgørende, at didaktikken er noget, mange lærere har personligt ejerskab til og deler i et professionelt, fagligt fællesskab, uanset om deres kommune centralt har valgt at prioritere engineering eller ej. Vi ved fra slutevalueringen af Engineering i Skolen 2, at lærernes motivation er helt central for, at implementeringen af didaktikken bliver vellykket. Ligesom elever i hele landet skal kunne møde engineering i undervisningen, hvad enten det er inden for eller uden for skolens matrikel. Vi vil:

• Stimulere engineering-netværk lokalt i kommunerne og opbygge et nyt nationalt netværk
• Sprede engineering som praksisfaglig didaktik til mindst 95.000 elever årligt i 2027 gennem afholdelse af Engineering Day og Naturfagsmaraton.

Praksisfaglighed har aktuelt vind i sejlene politisk, og er blevet forstærket med Reformkommissionens anbefalinger af, at praksisfaglighed skal integreres i alle fag, og at der skal etableres en ny praksisfaglig ungdomsuddannelse, HPX.
Senest har børne- og undervisningsminister Mathias Tesfaye stillet i udsigt, at regeringen også vil finde midler til udbredelsen. Men fra forskning og praksis udtrykkes relevante faglige betænkeligheder ved begrebet – og de konkrete rammer skal være bedre, hvis lærerne skal kunne løfte opgaven med at gøre skolen mindre boglig, men lige så fagligt stærk. Der skal også være midler til det kapacitetsløft af lærere, såvel EVA som Reformkommissionen peger på, er nødvendigt.
Engineering som praksisfaglig didaktik er en del af løsningen, men der er brug for, at tydelige stemmer taler didaktikken op og giver den forrang i arbejdet med at kvalificere praksisfaglighed. Vi vil:

• Gennemføre dagsordensættende kommunikationsaktiviteter i en bred vifte af medier.
• Deltage i uddannelsespolitiske debatter og fora.
• Løbende opsøge dialog og iværksætte fælles policy-indsatser med beslutningstagere og øvrige
  nøgleaktører i stat, kommune og øvrige organisationer.