Jeg renser dit vand

Jeg renser dit vand

Mit navn er Eva Caspersen, og jeg er nyuddannet civilingeniør i miljøteknologi fra DTU. Jeg arbejder hos Orbicon, som er rådgivende ingeniører inden for miljø, byggeri og forsyning, hvor jeg sidder i afdelingen for spildevand og anlæg i Roskilde.

Processerne bag rensning af vand har altid fascineret mig, og det var netop dét emne, der gjorde, at jeg valgte at læse til miljøingeniør.

Spildevandsområdet tilgodeser i høj grad denne interesse, da jeg her kan implementere nye teknologier og udvikle styringer til optimal rensning, så ressourcerne i spildevandet kan gøre renseanlæggene energiproducerende og CO2-neutrale.

Som man siger i spildevandsbranchen: ”der er penge i lortet”.

Banner - Bliv ingeniør